Baggrund

Ændringen vil give mulighed for etablering af få og mindre butikker i stueetagerne på Dokken.

Som det ses på kortet omfatter ændringen området Dokken, Esbjerg.

 

Redegørelse

I forbindelse med ny planlægning for Dokken ønskes der mulighed for at etablere få mindre butikker i området. Dette for at understøtte et varieret og oplevelsesorienteret bymiljø på Dokken.

Kommuneplanændringen har til hensigt at udvide anvendelsesmulighederne på Dokken uden at ændre i de gældende arealanvendelser. Dette opnås ved at tilføje mulighed for butikker på Dokken i hovedstrukturens retningslinje og redegørelse samt i rammedelens beskrivelse af rammens anvendelse.

Den gældende retningslinje for serviceområder (CE 13) tilføjes en sætning (den nye sætning her i kursiv):

Serviceområder udgør bufferzoner med byfunktioner mellem by og havn.

I serviceområder tillades ikke butikker udover kioskudsalg og lignende.

I serviceområdet på Dokken gives en samlet ramme på 800 m2 til få og mindre butikker.

Serviceområde fremgår af kommuneplankortet som en rammeanvendelse.

Som følge af tilføjelsen til retningslinjen konsekvensrettes redegørelsen til CE 13: Serviceområder.

Udsnit af den gældende redegørelsestekst:

[…] Dokken er udpeget som serviceområde, men kajarealerne er udlagt til havneerhverv. Centerfunktionerne på Dokken må ikke reducere aktivitetsmulighederne på disse meget nærtliggende havnearealer. […] 

Dette udsnit udvides til følgende tekst:

Dokkens serviceområde har med gang- og cykelbroen ’Landgangen’, en helt særlig facadefunktion for bymidten. Det havnenære bymiljø skal kunne understøttes med et udvalg af oplevelsesmuligheder herunder butikker, der dog ikke må få en størrelse og et omfang, der kan få indflydelse på butiksudvalget i hovedcentret. Der gives derfor, med en samlet ramme på 800 m2 bruttoetageareal, mulighed for etablering af få og mindre butikker i stueetagerne.

Dokkens kajarealer er udlagt til havneerhverv. Centerfunktionerne på Dokken må ikke reducere aktivitetsmulighederne på disse meget nærtliggende havnearealer.

Rammedelens beskrivelse af Serviceområde tilføjes følgende afsluttende sætning:

På Dokken gives der mulighed for mindre butikker, mens der i de øvrige serviceområder ikke tillades butikker udover kioskudsalg og lignende.

 

Arealets afgrænsning, omgivelser og rammer for lokalplanlægningen, fremgår af de følgende sider.

I overensstemmelse med Forslag til 2026.12 udarbejdes Forslag til Lokalplan nr. 00-010-0001.

Forslag til Ændring

Vedtages forslaget medfører det ændring i hovedstrukturens retningslinje og redegørelse samt i rammedelens beskrivelse af rammens anvendelse.

Høringsperioden

Der fastlægges en høringsperiode for kommuneplanændringen på ca. 9 uger.

Indenfor høringsperioden indsendes bemærkninger til Esbjerg kommunes høringsportal senest den 04-09-2026.

Særligt beskyttede arter og naturområder (natura 2000)

Bilag IV-arter er dyr og planter, der ifølge EF-habitatdirektivet kræver særlig beskyttelse. Natura 2000-områderne er et netværk af internationalt beskyttede naturområder i EU. Natura 2000 er en samlet betegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og ramsar-områder. Kommuneplanændringen vurderes ikke at påvirke natura 2000-områder, bilag IV-arter eller deres yngle- og rasteområder jf. nedenstående redegørelse.

Der er inden for planområdet ikke kendskab til nationalt beskyttede naturarealer og arter. Planområdet ligger ca. 1300 m fra nærmeste Natura 2000-område. Grundet projektets karakter og afstand, vurderes der ikke at kunne ske påvirkninger af Natura 2000-området. Der vurderes ikke at ske væsentlig påvirkning af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter ved den nuværende udformning af projektet.

Miljøvurdering

Kommuneplanændringen er screenet i henhold til miljøvurderingsloven og der blev truffet afgørelse om at planforslaget skulle underkastes en miljøvurdering. Der er derfor udarbejdet en miljørapport som er fremlagt i offentlig høring i samme periode som planforslaget.

Rammedel

Af kortet kan ses at ændringen omfatter enkeltområde 00-010-750.

Nedenfor følger de rammeområder, der bliver udlagt i ændringen.

Oplysningerne fra rammedelen kan du få vist på Esbjerg Kommunes WebKort. Her findes også de tilknyttede bindinger.

PDF

Link

Følgende nye rammeområder bliver udlagt i ændringen:

00-010-750 - Center- og erhvervsområde ved Dokhavnen

Følgende rammeområder bliver aflyst ved ændringens endelige vedtagelse:

00-010-750 - Center- og erhvervsområde ved Dokhavnen