Baggrund
Ændringen vil give mulighed for etablering af en dryport ved Krogsgård.
Som det ses på kortet, omfatter ændringen et område mellem jernbanen og Tjæreborgvej, vest for Krogsgårdsvej.
Redegørelse
Esbjerg Havn har en central rolle i den grønne omstilling i Europa, hvilket senest er kommet til udtryk gennem Esbjerg og Oostende deklarationerne. Deklarationerne peger ind i en udbygning af havvind i Nordsøen med 300 GW inden 2050. Målet i deklarationerne stiller meget store krav til de europæiske havnes kapacitet, og i særdeleshed til kapaciteten i Esbjerg Havn, der er verdens største basehavn for havvindaktiviteter. Esbjerg Havns arealer er i dag fuldt udnyttede og der er ikke mulighed for at udvide selve havnearealet yderligere i tilknytning til den eksisterende havn. Formålet med kommuneplanændringen er derfor at muliggøre etableringen af et havneareal i baglandet. Det forudsætter, at et område på cirka 53 ha ved Krogsgård ændrer anvendelse fra grønt danmarkskort til havneområde med anvendelsen havneerhvervsområde.
I havneerhvervsområder gives der som udgangspunkt mulighed for etablering af flere forskellige typer tungere havneorienterede erhverv, herunder transport- og logistikvirksomheder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav og risikovirksomheder. Projektet ved Krogsgård omfatter hverken virksomheder med særlige beliggenhedskrav eller risikovirksomheder. Derfor lægges der ikke specifikke bestemmelser for disse anvendelser ind i kommuneplanrammen, hvorved der heller ikke åbnes op for denne mulighed. Kommuneplanændringen følges op med forslag til lokalplan 12-030-0005, der fastsætter nærmere bestemmelser for områdets anvendelse.
Planlægningen sker på baggrund af en tilladelse fra minister for byer og landdistrikter jævnfør planlovens § 11a stk. 9, idet der ikke er mulighed for at udvide Esbjerg Havn efter inde fra og ud princippet. Tilladelsen er meddelt den 3. oktober 2025. Kommuneplanændringen og den efterfølgende lokalplan sikrer, at området kan anvendes i overensstemmelse med tilladelsen.
I forbindelse med den tilhørende lokalplanlægning ændres zonestatus for området fra landzone til byzone. Kommuneplanændringen fastlægger i den forbindelse krav til en maksimal bebyggelsesprocent på 10% og en bygningshøjde på max. 25 m, herudover tilføjes kvalitetsbestemmelsen for ’Skorsten, antenne eller lignende teknisk installation’ til rammen med en maksimal højde på 40 meter.
Miljøklassen fastsættes til 4-6 med bestemmelsen virksomhedsstøj 60, der fastsætter en støjgrænse på max 60 dB(A).
Udpegningen af grønt danmarkskort med økologisk forbindelse berører projektområdet. Da intentionerne med udpegningen ikke er forenelige med den ønskede fremtidige arealanvendelse, justeres afgrænsningen af grønt danmarkskort med økologisk forbindelse.
Der er i forbindelse med planlægningen lavet en ny karakterkortlægning af landskabet. På den baggrund ændres afgrænsningen for de bevaringsværdige landskaber og de større sammenhængende landskaber.
Ændringen vil samtidig medføre en genregistrering og ændring af SAVE-værdien for den bevaringsværdige bygning på Tjæreborgvej 186.
Endelig ændres udpegningen af lavbundsarealer og særligt værdifuld landbrugsjord med kommuneplanændringen.
I de følgende afsnit er det redegjort nærmere for ændringerne.
Redegørelse for byvækst
Esbjerg Havn spiller en central rolle i forbindelse med den grønne omstilling. Særligt i forhold til udskibning af havvindmøller og den efterfølgende drift og vedligeholdelses af havvindmølleparkerne, men også i forbindelse med nye grønne, maritime tiltag.
De grønne tiltag omfatter derudover carbon capture and storage. Denne aktivitet indebærer, at der skal etableres en base med tilhørende CO2-oplag på havnen. Efterfølgende udskibesCO2-oplaget til felterne i Nordsøen, hvor det pumpes ned i undergrunden. Esbjerg Havn er ligeledes en traditionel erhvervshavn i udvikling, med arealbehov til havnens almindelige godshåndtering.
For at kunne imødekomme udviklingen med udbygning af havvind i Nordsøen samt øvrige aktiviteter, der relaterer sig til den grønne omstilling, mangler Esbjerg Havn areal. Alle eksisterende havnearealer er i brug. Den planlagte havneudvidelse mod syd, kaldet etape 5, er derfor ved at blive realiseret. Etape 5 udgør den sidste mulige udvidelse af havnearealer, der ligger i direkte tilknytning til eksisterende havneområder. Det arealtilskud, som etape 5 resulterer i, er dog ikke tilstrækkeligt til at opfylde behovet. Der har derfor tidligere været en etape 6 i spil. Etape 6 bestod af en kunstig ø mellem Esbjerg og Fanø. Denne udbygning blev dog forkastet da påvirkningen af Natura 2000-området og Vadehavet som UNESCO verdensarv ikke kunne reduceres tilstrækkeligt.
Esbjerg Kommune vedtog i august 2022 Kommuneplan 2022-34, der udlagde 477 hektar nye erhvervsarealer langs motorvejen ved Esbjerg. Siden da har kommunen arbejdet med realisering af arealerne, der primært er planlagt til PTX-virksomheder, servererhverv og transporttungt erhverv. En betydelig del af disse arealer er allerede lokalplanlagt og solgt. Der blev ikke udlagt nye erhvervsarealer ved vedtagelsen af Kommuneplan 2026-38.
Esbjerg Kommune vurderer, at der ikke er grundlag for at udtage eller omfordele de tilbageværende arealer i forbindelse med udlæg af nyt areal til havneerhverv. Vurderingen baseres på, at der er tale om et nyt behov, som er drevet af en accelereret og ønsket grøn omstilling. Samtidig har behovet for øvrige erhvervsarealer ikke ændret sig i forhold til Kommuneplan 2022-34 og den redegørelse for byvækst, der blev lavet i den forbindelse.
Da der er tale om havneerhverv med særlige krav til beliggenhed i forhold til den eksisterende havn og særtransportruten til havnen, vurderes det heller ikke at være relevant at inddrage de øvrige planlagte erhvervsområder til havneerhverv.
I nedenstående skema vises en områdeopgørelse over Esbjerg Kommunes erhvervs- og havneområder.
Områdeopgørelsen er lavet i forbindelse med ansøgningen om fravigelse af byvækstreglerne og omfatter områder i kommunens hovedbyer. De mindre områder i lokalbyerne er ikke medtaget i opgørelsen jævnfør gældende regler herom.
Af skemaet fremgår det, at der stadig er overensstemmelse mellem de erhvervsområder, der er udlagt i Esbjerg, Ribe og Bramming og det forventede behov i løbet af den 12årige planperiode. Skemaet påviser et øget behov for areal for Esbjerg Havn. De cirka 53 ha ved Krogsgård skal levere på denne dagsorden.
Erhvervsområderne i Esbjerg er overvejende planlagt til servervirksomheder, PTX-virksomheder og andre virksomheder, der beskæftiger sig med den grønne omstilling.
Erhvervsområderne i Ribe er overvejende målrettet lokale erhverv og PTX-virksomheder, mens erhvervsområderne i Bramming skal imødekomme arealbehov hos lokale plastvirksomheder, der leverer komponenter til vindmølleindustrien.
Trafik
Havneområdet skal fungere som en mellemstation for særtransporter fra landsiden samt indskibede komponenter fra udenlandske produktionsfaciliteter. Komponenterne oplægges midlertidig på arealet og udskibes herefter til de enkelte havvindprojekter. Derudover skal et eksisterende oplag af komponenter på Esbjerg Havn gradvist transporteres til det nye havneområde.Til beregning af den forventede trafikgenerering pr. døgn ved fuld realisering af området, benyttes Vejdirektoratets generaliserede turrater.Den forventede trafikgenerering til og fra området er beregnet til 2.200 daglige ture heraf 250 ture med tunge køretøjer.Området forventes at blive vejtilsluttet mod øst til Krogsgårdsvej, hvorfra der er forbindelse til det overordnede vejnet og let adgang til Esbjerg Havn.
Kommuneplanændringen ledsages af en lokalplan, som sikrer, at arealet vejbetjenes via Krogsgårdsvej. Det er en forudsætning for planlægningen, at der gennemføres et vejprojekt på Vejdirektoratets areal. Det er forventningen at projektet omfatter nædlæggelse af den eksisterende rundkørsel på Tjæreborgvej og etablering af en ny rundkørsel ca. 300 meter længere mod nordvest i retning af planområdet. Derudover etableres der yderligere en rundkørsel nord for denne for at optimere de trafikale forhold. Der etableres desuden adgangsvej fra særtransportruten til planområdet via Krogsgårdsvej. Det er en forudsætning for planlægningen og for realiseringen af dryporten, at vejprojektet kan godkendes af Vejdirektoratet.
Denne redegørelse suppleres af et bilag. Bilaget omfatter en redegørelse for belastningen af vejnettet som følge af de eksisterende erhvervsudlæg ved motorvejen. Denne redegørelse er udarbejdet i forbindelse med Kommuneplan 2022-34. Den oprindelige redegørelse suppleres af en redegørelse for de trafikale konsekvenser for statsvejnettet ved udlæg af havnearealet ved Krogsgård.
Kystnærhedszone
Planområdet er, med en afstand til kysten på cirka 1 km, beliggende indenfor kystnærhedszonen.
Planområdet er derfor omfattet af planlovens bestemmelser for kystnærhedszone, hvor der i §5b er angivet, at der kun må inddrages nye områder i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
Etablering af havnearealer inden for kystnærhedszonen har en funktionel begrundelse i forhold til Planlovens §5b stk. 1. Det er derfor i overensstemmelse med lovbestemmelsen at planlægge herfor.
Beskyttede landskaber
Planområdet er i den gældende kommuneplan omfattet af bindingerne bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab. Bindingerne udspringer af planlovens krav om at beskytte områder af landskabelig værdi, og de statslige interesser fastlægger, at sådanne landskaber som udgangspunkt skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg, medmindre det kan godtgøres, at landskabet ikke længere er beskyttelsesværdigt. Udpegningerne skal derfor vurderes på et ensartet og fagligt grundlag og gerne med udgangspunkt i landskabskaraktermetoden.
Esbjerg Kommune er kortlagt med udgangspunkt i landskabskaraktermetoden. Retningslinje ”LA 1: Landskabskarakterområde” sikrer, at karakterkortlægningen har ophæng i den formelle planlægning og sagsbehandling. Kortlægningen har dannet grundlag for udpegningen af de bevaringsværdige landskaber og de større sammenhængende landskaber i kommunen.
I 2016/2017 blev der gennemført en samlet karakterkortlægning af hele Esbjerg Kommune. Karakterkortlægningen dannede efterfølgende grundlag for en samlet revision af landskabsudpegningerne. Her blev Krogsgård-området fastholdt som både bevaringsværdigt og større sammenhængende landskab, blandt andet med henblik på at sikre en god indpasning af lokalt byggeri. Karakterområdet blev dengang beskrevet som komplekst og sammensat, præget af flere tekniske anlæg såsom vindmøller, højspændingsanlæg, større landbrug, jernbane og råstofgravning. Samtidig var området påvirket af byranden mod Esbjerg Havn og by samt champignonfabrikken ved Tjæreborg.
Siden kortlægningen i 2016/2017 er udviklingen fortsat, og de tekniske påvirkninger er blevet forstærket. Jernbanen, der flere steder ligger højt i terrænet, er blevet elektrificeret, hvilket har tilført området nye visuelle forstyrrelser i form af master og køreledninger. Det udbyggede vejanlæg over banen har yderligere introduceret permanente visuelle barrierer, der bryder landskabets sammenhæng. Samtidig er antallet af store særtransporter til Esbjerg Havn steget betydeligt det seneste årti. Transporterne, der primært fragter vindmølledele, benytter fortsat ruten ved Krogsgård og medfører en betydelig visuel uro i landskabet.
Samlet set fremstår landskabet omkring Krogsgård i dag som et tydeligt modificeret og teknisk præget landskab, hvor både terræn, struktur og oplevelse er væsentligt ændret i forhold til det oprindelige udgangspunkt. Råstofgravningen syd for jernbanen har skabt et kunstigt terræn, hvor de tidligere bebyggelses- og vejstrukturer er fjernet, og hvor den kulturhistoriske sammenhæng mellem hovedgården og husmandsudstykningen er forringet. Råstofgravningen bidrager dermed både til et ændret relief og til en opløsning af den historiske landskabsstruktur.
Samtidig har etableringen af havdiget, jernbanedæmningen og den høje bro over banen introduceret markante, teknisk betingede terræn- og linjeforløb, som både ændrer landskabets form og fungerer som visuelle og fysiske barrierer. Hvor vandløbene og lavningerne naturgeografisk set udgør de naturlige strukturer, der lokalt giver landskabet retning og orientering mod marsken og Vadehavet, er det i dag i høj grad de tekniske anlæg, der dominerer oplevelsen. Det kulturgeografiske lag i form af diger, dæmninger, bro, jernbane og vejanlæg bryder de naturlige akser i landskabet og skaber nye, dominerende strukturer, som overskygger den oprindelige sammenhæng mellem bakkeø, lavninger og marsk.
Elektrificeringen af jernbanen har yderligere forstærket det tekniske præg. Master og køreledninger fremstår som markante vertikale elementer, der understreger jernbanens rolle som barriere og teknisk anlæg i landskabet. Hertil kommer vindmøller og andre tekniske installationer, som er synlige over store afstande og bidrager til en oplevelse af visuel uro. De mange særtransporter til og fra Esbjerg Havn, der passerer området via særtransportruten, medfører ligeledes en betydelig visuel uro i form af store, langsomt bevægende transporter, som bryder den landskabelige ro og understreger områdets funktionelle tilknytning til havnen. Transporterne er i dag 10 meter høje og op til 120 meter lange. På længere sigt må det desuden forventes, at påvirkningen fra byranden mod Esbjerg vil fortsætte og gradvist forstærke indtrykket af et landskab i overgang mellem by, havn og tekniske anlæg.
Samlet set betyder de kumulative forandringer, at landskabet omkring Krogsgård ikke længere fremstår som et sårbart eller intakt landskab, men som et robust og allerede stærkt påvirket landskab, hvor nye anlæg i begrænset omfang vil ændre den overordnede karakter. Landskabets oprindelige struktur og tidsdybde er i vidt omfang udvisket, og de tekniske anlæg udgør i dag de dominerende landskabselementer. Dette understøttes af tidligere afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som har konstateret, at landskabet ved Krogsgårdsvej ikke længere besidder en karakteristisk intakthed, der kan begrunde fortsat beskyttelse.
Vurderingen af landskabet er samlet i en ny landskabskarakterkortlægning.
Ny landskabskarakterkortlægning
I forbindelse med planprocessen er der gennemført en ny karakterkortlægning af et større område, omfattende de gældende karakterområder 561.03 Krogsgård, 561.25 Novrup-Andrup og 561.02 Bryndum-Grimstrup. Den nye karakterkortlægning viser, at de tre hidtidige karakterområder i dag deler en række fælles karaktergivende træk, som kan begrunde en sammenlægning. Områderne er alle beliggende på Esbjerg Bakkeø og præget af et let bølget terræn med fald mod de tilstødende vandløb. Landskabet domineres af intensivt dyrket landbrugsjord, større tekniske anlæg og en stigende grad af infrastrukturelle påvirkninger, herunder motorvej, jernbane, højspændingsanlæg, særtransportrute og råstofgravning samt nye erhvervsområder omkring Esbjerg og motorvejen. Disse forhold skaber et komplekst og sammensat landskab, hvor den historiske struktur flere steder er udvisket.
Særligt omkring Krogsgård er udviklingen markant. Her er husmandsudstykningen og de tidligere kulturhistoriske strukturer i vidt omfang devalueret som følge af råstofgravning, større landbrugsbyggeri og en koncentration af tekniske anlæg. Området fremstår i dag som et modificeret landskab med begrænset intakthed og lav sårbarhed over for yderligere påvirkning. En tilsvarende udvikling ses omkring Korskroen, hvor erhvervsudbygning og tekniske anlæg i stigende grad præger landskabet.
På tværs af de tre områder er det særligt lavningerne omkring Novrup Bæk og Krogsgård Møllebæk samt de større skovpartier, der udgør de mest intakte og karaktergivende landskabselementer. Disse elementer binder områderne sammen visuelt og naturgeografisk og udgør de primære landskabelige værdier, der fortsat bør beskyttes.
Endeligt reduceres karakterområderne Novrup-Andrup og Bryndum-Grimstrup markant på grund af byudvikling. På denne baggrund vurderes det, at de tre hidtidige karakterområder ikke længere adskiller sig landskabeligt i en grad, der begrunder en fortsat opdeling. De fælles karaktertræk, den ensartede påvirkning fra tekniske anlæg og den generelle udvikling mod et mere robust og teknisk præget landskab danner et fagligt grundlag for at samle områderne i ét nyt karakterområde med en opdateret afgrænsning.
Bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber
Kortlægningen viser, at de landskabelige værdier i dag primært er knyttet til lavningerne, der forbinder området med marsken og Vadehavet, særligt langs Novrup Bæk og Krogsgård Møllebæk. Det er her, landskabet fortsat fremstår mest intakt, og hvor sammenhængen mellem natur- og kulturgeografiske træk giver de største oplevelsesværdier. Disse områder fastholdes og styrkes i kommuneplanen.
Omvendt vurderes Krogsgård-området ikke længere at rumme de kvaliteter, der ligger til grund for udpegningerne bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab. Udpegningen er derfor ikke længere i overensstemmelse med de faktiske forhold og giver ikke et tidssvarende administrationsgrundlag. På denne baggrund revideres afgrænsningen af de beskyttede landskaber, så udpegningen fremover afspejler de landskaber, hvor de nationale interesser fortsat er tydelige og relevante.
Tilpasning til stedet
Kommuneplanændringen følges op af en lokalplan for dryporten. Lokalplanens bestemmelser skal sikre at retningslinje ”LA 2: Overgange mellem karakterområder” fortsat kan overholdes således, at dryportens påvirkning af det omgivende landskab minimeres. Det sker ved fastsættelse af bestemmelser, der regulerer terrænregulering, beplantning og overgange til det omkringliggende landskab, bebyggelsens omfang, placering og udformning herunder farve- og materialevalg samt skiltning på bygninger og terræn.
Grønt Danmarkskort
Grønt danmarkskort består af fire bindinger: Særlig værdifuld natur, potentiel natur, økologisk forbindelse og potentiel økologisk forbindelse.
Planområdet er beliggende på højereliggende agerjord, mellem Tjæreborgvej og jernbanen grænsende til egentlige naturområder i lavningerne ved Novrup Bæk og Krogsgård Møllebæk, og er omfattet af bindingen økologisk forbindelse.
Planlægningen for grønt danmarkskort og økologisk forbindelse er sket ud fra ambitionen om at udvide og skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder i lavningerne på begge sider af det højereliggende jordbrugsareal jævnfør retningslinje ”GR 13: Planlægning for grønt danmarkskort” i Kommuneplan 2026-38. Der altså tale om en planlagt forbindelse, som ikke er realiseret. Esbjerg Kommune vurderer, at funktionaliteten i denne udpegning er meget begrænset, da arealet er omkranset af infrastrukturanlæg på tre sider, hvoraf jernbanen og Tjæreborgvej i særdeleshed er barrierer.
Vest for planområdet er der lavet forundersøgelser til et konkret lavbundsprojekt. Projektet vil kunne bidrage til en realisering af planlægningen for mere og bedre sammenhængende natur.
Den del af grønt danmarkskort, som er beliggende inden for planområdet, vurderes ikke at have væsentlig betydning for den sammenhængende natur. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at en justering af det grønne danmarkskort og den økologiske forbindelse til at omfatte arealer, hvor man kan forvente en reel funktion af udpegningen er hensigtsmæssig. Justeringen reducerer grønt danmarkskort og økologisk forbindelse til at være orienteret mod eksisterende naturarealer og lavningen ved Novrup Bæk, hvor der kan ske spredning af arter på tværs af vej og bane.
Lavbund
Dele af planområdet er udpeget som lavbundsjord i kommuneplanen. Ca. 8,2 ha er udpeget som lavbundsjord, der kan genoprettes, og der skal derfor udpeges erstatningsarealer, når denne binding ophæves i kommuneplanen. Arealerne vest for planområdet omkring Novrup Bæk er undersøgt og viser sig egnet til genopretning. Med kommuneplanen ophæves bindingen lavbundsarealer inden for det kommende havneareal, mens der udlægges ca. 25 ha vest herfor som egnet til genopretning.
Kulturmiljø og bevaring
Planområdet er beliggende inden for afgrænsningen af kulturmiljøet Krogsgård og Krogsgård Mark. Kulturmiljøudpegningen omfatter cirka fem km2, og er defineret af en større kulturmiljøkerne nord for jernbanedæmningen, og en mindre kulturmiljøkerne syd for jernbanedæmningen. De bærende elementer i registreringen af det samlede kulturmiljø er bebyggelsesplanen og Krogsgårdsvejs sammenbindende funktion for kulturmiljøet.
Bebyggelsesplanen relaterer sig til kulturmiljøkernen nord for jernbanen, hvor den forholdsvis homogene og velbevarede bebyggelse Krogsgård Mark er placeret langs den helt lige Krogsgårdsvej. Matrikelstrukturen fra husmandsudskiftningen aflæses, med de egnstypiske beplantninger langs markskel, fortsat tydeligt i landskabet omkring bebyggelsen og vejen, hvilket understøtter kulturmiljøkernens fortælleværdi.
I kulturmiljøkernen syd for banen findes hovedgården Krogsgård. Hovedgården indgik oprindelig i en helhed med mølle, markstrukturer og husmandsudstykninger. I kulturmiljøregistreringen henvises der til Esbjerg Kommuneatlas og Landbygninger i Esbjerg Kommune, hvor denne helhed er anført som bevaringsværdig.
Det bærende element i denne kerne er hovedgårdens hovedbygning, der er fra 1934 og står tilbage som det stærkeste vidnesbyrd om den oprindelige herregård med aner helt tilbage til 1371. Hovedbygningen fremstår dog i dag i kraftigt forfald ligesom de nære omgivelser har ændret sig markant i forbindelse med råstofudvinding. Ved en udvidelse af den tilstødende grusgrav, omkring år 2005, blev udbygningerne til gården således nedrevet, ligesom Krogsgårdvej, der ellers gik i et lige stræk mellem gården og husmandsudstykningen, blev omlagt. Grusgraven er efterfølgende blevet udvidet markant ned mod Tjæreborgvej og afskærer i dag gården helt fra Krogsgårdvej. Dermed er vejforløbet, og den klare forbindelse, mellem hovedgården og husmandsudstykningen blevet udvisket.
Det samlede kulturmiljøareal er delt i to af jernbanedæmningen. Den afskærer husmandsudstykningen i nord fra hovedgården i syd. Ses dette sammen med udvidelsen af grusgraven, omlægning af vejen, de matrikulære ændringer og hovedbygningens forfald har det betydning for den sammenhængende fortælling i kulturmiljøet samt, og især, den sydlige kulturmiljøkernes bevaringsværdi, der må betragtes som reduceret.
Planområdet grænser direkte op til den omlagte Krogsgårdsvej syd for jernbanen. Da vejforløbets sammenhængende funktion mellem hovedgård og husmandsudstykning ikke findes længere, har den kommende planlægning for havneudvidelsen ingen indvirkning på denne. Husmandsudstykningens stærke matrikelstruktur med den stadig intakte vejføring nord for jernbanen påvirkes ikke af den kommende planlægning. På den baggrund er det vurderet, at den planlagte havneudvidelse ikke vil påvirke kulturmiljøet omkring Krogsgård og Krogsgårdsvej i væsentligt omfang.
Planlægningen for en dryport i området har ført til en genregistrering af områdets bevaringsværdige ejendomme. Det gælder her især ejendommen Tjæreborgvej 186, hvis bevaringsværdi er reduceret fra 3 til 5.
Særlig værdifuldt landbrugsområde
Dele af planområdet er udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde i kommuneplanen. Indenfor denne udpegning skal den landbrugsmæssige anvendelse prioriteres og arealudlæg til andre formål kræver en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse.
Som angivet under afsnittet om kystnærhedszonen er der en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for at placere et havneareal i nærheden af den eksisterende havn, men uden for beskyttede naturområder. Idet alt landbrugsjord i Esbjerg Kommune som udgangspunkt er omfattet af bindingen Særlig værdifuldt landbrugsområde, så vil det ikke være muligt at planlægge for et nyt havneareal uden at ophæve bindingen det pågældende sted.
Med kommuneplanændringen ophæves bindingen Særlig værdifuldt landbrugsområde indenfor rammenummer 12-030-021.
Arealets afgrænsning, omgivelser og rammer for lokalplanlægningen, fremgår af de følgende sider.
I overensstemmelse med Forslag til Ændring 2026.02 udarbejdes Forslag til Lokalplan nr. 12-030-0005.
Forslag til Ændring
Vedtages forslaget medfører det, at den planlagte anvendelse ændres fra grønt danmarkskort til havneområde. Samtidig ophæves bindingen økologisk forbindelse indenfor det kommende havneområde, mens bindingerne bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskab og lavbund revideres i et større område. Der foretages samtidig en opdatering af landskabskarakterkortlægningen med der af reviderede grænser mellem karakterområderne til følge. Inden for den nye ramme til havneerhverv gives der mulighed for bebyggelse på optil 10 % af arealet. Den maksimale højde fastsættes til 25 meter for bygninger og 85 meter for skorstene, antenner og lignende anlæg.
Høringsperioden
Der fastlægges en høringsperiode for kommuneplanændringen på otte uger.
Indenfor høringsperioden indsendes bemærkninger til Esbjerg kommunes høringsportal senest den 11-11-2026.
Særligt beskyttede arter og naturområder (natura 2000)
Bilag IV-arter er dyre- og plantearter, der ifølge EF-habitatdirektivet kræver særlig beskyttelse. På baggrund af en screening er en række potentielt forekommende arter eftersøgt inden for planområdet. Baseret på disse feltundersøgelser, er det vurderet, at det primært er padder, der har potentielle yngle- og rasteområder inden for projektområdet. For at undgå negativ påvirkning af disse arter vil afværgeforanstaltninger, f.eks. paddehegn, være nødvendige i anlægsfasen. Idet der laves en miljøkonsekvensvurdering for det konkrete anlægsprojekt, er der mulighed for at kunne stille vilkår i den efterfølgende §25-tilladelse.
I forbindelse med etablering af havneområdet anlægges der nye søer samt beplantningsbælter og levende hegn. Dette forventes at have en positiv betydning for områdets bestande af bilag IV-arter, idet de nye strukturer kan fungere som levested og fourageringsområde. Dette sikres gennem lokalplan 12-030-0005.
Natura 2000 er en samlet betegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder, som alle er omfattet af beskyttelse efter EF-habitatdirektivet. Området omfattet af kommuneplanændringen er beliggende ca. 50 meter fra Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet, der ligger syd for Tjæreborgvej. På baggrund af en væsentlighedsvurdering er det vurderet, at projektet, på trods af den korte afstand, ikke vil have en karakter, der medfører påvirkning af Natura 2000-området i anlægsfasen. I driftsfasen vil forstyrrelsesniveauet ikke afvige væsentligt fra den nuværende situation med tung trafik, og der vurderes heller ikke her, at være en væsentlig påvirkning. Anlæg og drift af havneområdet kan derfor gennemføres uden at skade integriteten af Natura 2000-området.
Miljøvurdering
Kommuneplanændringen er screenet i henhold til miljøvurderingsloven og der blev truffet afgørelse om at planforslaget skulle underkastes en miljøvurdering. Der er derfor udarbejdet en miljørapport som er fremlagt i offentlig høring i samme periode som planforslaget.
Hovedstrukturdel
På kommuneplanens farvede hovedstrukturkort ændres en del af Grønt danmarkskort til Havneområde. Herved tilføjes virksomhedsstøjisolinje og planlagt zonegrænse. Ændringerne er illustreret på kortet.
Landskabskarakterområder
Større sammenhængende Landskab
Bevaringsværdig Landskab
Lavbundsareal
Rammedel
Af kortet kan ses at enkeltområde 12-030-022 udskilles fra enkeltområde 12-030-021. En mindre del af enkeltområde 12-030-021 overføres til 12-030-020.
Nedenfor følger de rammeområder, der bliver udlagt i ændringen.
Oplysningerne fra rammedelen kan du få vist på Esbjerg Kommunes WebKort. Her findes også de tilknyttede bindinger.