Lokalområdebeskrivelser udgør et supplement til kommuneplanen, og har til formål at understøtte lokal projekt- og idéudvikling.
Det klikbare kort nedenfor viser de nuværende planer for dit område. Arealanvendelsen Landsby vises med en lys olivenfarve. Herudover kan der indgå nærrekreative områder (blomstret) og kirkegård (med kors) i landsbyens afgrænsning. Signaturforklaringen findes i kortets øverste højre hjørne.
Farverne og størstedelen af de øvrige oplysninger på kortet kommer fra kommuneplanen. Tre ikoner har et andet ophæng. Det lille ”i”-ikon viser de særlige kvaliteter lokalsamfundet som oftest selv har indberettet. Blomsterikonet viser alle typer af friluftsfaciliteter, og trækker på data fra udinaturen.dk. Esbjerg Kommune har kortlagt kunst i det offentlige rum. På kortet vises kunstværkerne med stenikonet.
Historisk baggrund
Kokspang (tidl. Kockspangsby 1446, Kocspangh 1506) har sin oprindelse i middelalderen og nævnes første gang i 1446, men der har været beboelse i området helt tilbage i jernalderen. Byen er opstået parallelt med Hostrup og de to byer har altid været ét lokalsamfund, hvor borgerne har delt funktionerne i de to byer. Kokspang havde skolen (opført i 1950) og Brugsen (opført i 1937) mens Hostrup havde kirken(nævnt første gang i 1350) og forsamlingshuset (opført i 1929).
Kokspang var et levende og aktivt lokalsamfund i 50érne, og ud over skole og Brugs har landsbyen også haft bageriudsalg, smedje, tømrer-snedker, telefoncentral og Tatol-butik.
Stedets ånd
Kokspang er den ene halvdel af tvillingebyen Hostrup-Kokspang. Den er i dag en udpræget boligby med enkelte gamle gårde side om side med nyere boliger. Selvom byen er forandret op gennem 1900-tallet fornemmer man stadig stemningen af landsby med den tryghed og ro, der følger med. Som tilflytter kan man nemt blive inddraget i det gode fællesskab, hvor alle hilser på alle.
Helt markant er de mange læhegn fra tiden, hvor landskabet var inddelt i små smalle parceller. Det skaber små intime rum omkring Hostrup og gode levevilkår for fuglene, hvilket er en unik oplevelse, når man færdes i landsbyen. Overalt høres fuglekvidder, og der er sat fuglekasser op mange steder.
Rundt om landsbyen findes landbrug og minkfarme. De er alle pakket fint ind i beplantning og ligger dermed indpasset i landskabet.
Arealanvendelse
Byen består hovedsageligt af boliger, og er i kommuneplanen udlagt som landsby.
Bystruktur
Kokspang ligger på højderyggen på sydsiden af Hostrup bæk, der løber ud i Varde Å. Husene ligger hovedsageligt langs den gennemgående Kokspangvej. Den har en fin visuel sammenhæng og fine kig til Hostrup. Landsbyen har dermed bevaret sin karakter af rækkelandsby langs dalstrøget omkring Hostrup Bæk.
Ved krydset mellem Kokspangvej og Kokspang Kirkevej ligger den tidligere Brugs, der sammen med et par gårde, omgivet af store træer, markerer vejkrydset og landsbyens centrum. Ved krydset ligger også Kokspangs tidligere skole, der udgør et fint lille anlæg, opført i Bedre Byggeskik. I dag rummer skolens bygninger boliger samt det lokale sognearkiv.
Arkitektur og facader
Bebyggelsen er meget blandet og består af småhuse og enkelte gårde. De fleste af gårdene er meget ombyggede. Der er kommet mange nye huse i løbet af 1900-tallet, og landsbyen har på den måde fået en tættere struktur og et mere bymæssigt præg.
Indimellem ligger der villaer, der varierer fra stråtækt idyl til bungalows og huse fra 50’erne. Mange af husene er så renoverede, at de fremstår som nye.
Svanebakken ligger som en fin lille samlet rødstensbebyggelse, der skyder sig ind fra Kokspangvej, hvor der langs vejen er en grøn karakter med store træer.
Mellem husene, som ligger på række langs vejen og danner en markant bykant, kan man kikke ud over marskengene og Varde Ådal. Det er en stærk sammenhæng mellem by og landskab.
Pejlemærker
Skolen i Kokspang adskiller sig, med sin fine Bedre Byggeskik arkitektur, fra resten af bebyggelsen og danner både et fysisk og mentalt pejlemærke i byen. Brugsens bygning er, med placeringen på hjørnet af Kokspangvej og Kokspang Hedevej, et meget markant element i landsbyen. Herudover danner Hostrup Kirke også et tydeligt pejlemærke, idet den er synlig i store dele af Kokspang.
Bevaringsværdige sammenhænge
Særligt er den tidligere skole fint bevaret. Bygningen har stor værdi for landsbyen, da den dels er et kulturhistorisk spor og dels et af de få markante bygninger i Kokspang. Brugsens bygninger er ombygget til lejligheder, men fremstår uforandret og er klassificeret som bevaringsværdig. Der er også flere bevaringsværdige huse langs bygaden, der fortæller Kokspangs historie og landsbyen har bevaret karakter af rækkelandsby langs dalstrøget.
Helheden er værdifuld og sårbar og udpeget som et særligt værdifuldt kulturmiljø. Der findes en kulturmiljøplan på Esbjerg kommunes hjemmeside.
https://www.esbjergkommune.dk/borger/kommune--og-byplan/kommuneplan/kulturmiljøplan.aspx
Rekreative og grønne områder
Kokspang har et grønt præg, der styrkes af levende hegn og beplantning. Grupper af ældre træer skaber et fint grønt udtryk som skyldes at vejtræerne er i god vækst og mange af store træer ligger langs bygaden. Der er mange fine kig fra byen og ud over ådalen og Hostrup samt til landskabet. Boligerne har alle tilknyttet egen, ofte stor, have. På de grønne boldbaner, ved den tidligere skole, er der mulighed for boldspil og leg.
Markant i landskabet ligger Kokspang Sø (en ny sø i det tidligere råstofområde), den ligger i det åbne landskab syd for Kokspang langs Kokspangvej. Søen har en stor rekreativ værdi, men der går ingen stier til eller rundt om søen og den ligger på privat grund.
Der er mange fine små kig fra Kokspangvej gennem de private haver ud til landskabet. Det er en stor kvalitet, at landskabet på den måde opleves i landsbymiljøet.
Trafik og infrastruktur
Kokspangvej og Kokspang Kirkevej er de to hovedveje i landsbyen, men generelt er gennemkørende trafik begrænset og vejene bruges hovedsageligt af de lokale beboere.
Kokspang Hedevej fungere, som adkomstvej fra syd og munder ud i krydset Kokspangvej, Kokspang Hedevej og Kokspang Kirkevej. Vejen er smal og uden opstribning, hvilket giver den mere landsbykarakter end selve Kokspangvej.
Parkeringspladserne langs Kokspangvej ved den tidligere Brugs hindrer udsynet, når man kommer fra Kokspang Hedevej.
Der går regionalbus til Esbjerg og Varde gennem byen.
Planlægning
Kommuneplanen omfatter hele kommunen og koordinerer hele den fysiske udvikling i kommunen ved at fastlægge, hvordan forskellige arealer skal anvendes, og hvor der er reserveret plads til forskellige former for tilbud, funktioner og anlæg.
Kommuneplanen definerer byrollerne i Esbjerg Kommune som: Hovedby, Kommuneby, Lokalby og Landsby. Byrollerne er udgangspunktet for prioritering og strategisk planlægning af lokalområder med lokalsamfund. Den mindste lokalsamfundstype med lokalområdebeskrivelse er Landsby. I lokalområdebeskrivelser for landområder findes der herudover en række mindre bebyggelser. Disse vil blive nævnt ved navn, men bliver ikke beskrevet.
I forhold til udvikling af dit lokalområde vil det altid være relevant at tjekke kommuneplanens rammebestemmelser, men tjek også gerne hovedstrukturens temaer om fx boligområder, kultur og fritid, bevaring eller vedvarende energi.
Lokalområdebeskrivelser
Lokalområdernes afgrænsning er defineret af kommuneplanens underområder. Indenfor underområderne findes kommuneplanens rammer. Kommuneplanens rammedel er opbygget over en database. Det vil sige, at der fx står akkurat det samme om en bevaringsværdig bygning ligegyldigt hvor i kommunen den optræder. Lokalområdebeskrivelserne supplerer denne stramme databaseopbygning med lokale kvaliteter, og bidrager dermed væsentligt til en samlet beskrivelse af et sted.
Lokalplanlægning
Når dit klik i kortet rammer et lokalplanlagt område, præsenteres du for et link til den konkrete lokalplan under kortet. Når der ikke kommer et link, skyldes det, at der ikke er en lokalplan for det valgte sted. Når der ikke er en lokalplan, er det kommuneplanens rammer og bygningsreglementet, der er gældende for stedet.
En lokalplan er en detaljeret plan for, hvordan et specifikt område i kommunen skal udvikles og forbedres. Det er kommuneplanen, der lægger rammerne for lokalplanerne.
Find lokalplaner i Esbjerg Kommune her
Hvis du har spørgsmål om bygge- og udviklingsmuligheder, kan du kontakte kommunen for yderligere oplysninger.
Kulturmiljøregistrering
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der beskriver kulturhistoriske sammenhænge i by og land. Esbjerg Kommune har gennemført en registrering af kulturmiljøer i hele kommunen. Kulturmiljøerne indgår som et redskab for byggesagsbehandling og lokalplanlægning generelt. Ved at følge nedenstående link, kan du få et overblik over alle kulturmiljøer i Esbjerg Kommune og se, om dit eget lokalområde indeholder et eller flere kulturmiljøer.
Kulturmiljøer i Esbjerg Kommune
Høringsportalen
Høringsportalen giver dig mulighed for at følge med i, hvad der sker i dit lokalområde. Her kan du nemt finde oplysninger om nye sager i offentlig høring, afgørelser og planlagte borgermøder. Portalen giver dig et hurtigt overblik over sager og deres klagefrister. Du kan tilmelde dig nyhedsopdateringer og modtage en e-mail, hver gang der oprettes en ny høring, afgørelse eller et borgermøde i dit område. Derudover kan du finde tidligere sager i arkivet.
Find Esbjerg Kommunes høringsportal her
Lokalråd
Lokalråd er en central del af nærdemokratiet i Esbjerg Kommune, der både understøtter det sociale fællesskab lokalt, og samlet set bidrager til at skabe en stærkere og mere sammenhængende kommune.
Nedenstående to links fører dig henholdsvis til et kort, som lige skal zoomes lidt ind for at få navnene på lokalrådene frem, og til kontaktoplysninger til lokalrådene.