Lokalområdebeskrivelser udgør et supplement til kommuneplanen, og har til formål at understøtte lokal projekt- og idéudvikling.
Det klikbare kort nedenfor viser de nuværende planer for dit område. Arealanvendelsen Landsby vises med en lys olivenfarve. Herudover kan der indgå nærrekreative områder (blomstret) og kirkegård (med kors) i landsbyens afgrænsning. Signaturforklaringen findes i kortets øverste højre hjørne.
Farverne og størstedelen af de øvrige oplysninger på kortet kommer fra kommuneplanen. Tre ikoner har et andet ophæng. Det lille ”i”-ikon viser de særlige kvaliteter lokalsamfundet som oftest selv har indberettet. Blomsterikonet viser alle typer af friluftsfaciliteter, og trækker på data fra udinaturen.dk. Esbjerg Kommune har kortlagt kunst i det offentlige rum. På kortet vises kunstværkerne med stenikonet.
Historisk baggrund
Hostrup (tidl. Horstthorp 1330-48) har sin oprindelse i middelalderen og nævnes fra 1330´erne, men der har været beboelse i området helt tilbage i jernalderen. Byen er opstået parallelt med Kokspang og de to byer har altid været et lokalsamfund, hvor borgerne har delt funktionerne i de to byer. Byen er opstået parallelt med Kokspang og de to byer har altid været ét lokalsamfund, hvor borgerne har delt funktionerne i de to byer. Kokspang havde skolen (opført i 1950) og Brugsen (opført i 1937) mens Hostrup havde kirken (nævnt første gang i 1350) og forsamlingshuset (opført i 1929).
Hostrup var og er en ren landbrugslandsby, som er blevet udtyndet ved gårdenes udflytning, især til hederne mod øst. Landbrugets placering i selve landsbyen er typisk for marsklandskabet, hvor arronderingen afhænger af jordens kvalitet. Det vil sige at den enkelte gårds jord typisk lå spredt på op til 10-20 forskellige steder.
For enden af de lavtliggende enge omkring Hostrup Bæk ligger resterne af Breinholtgård og danner en smuk afslutning på landskabet. Området er nu golfbane.
Stedets ånd
Hostrup er den ene halvdel af tvillingebyen Hostrup-Kokspang. Den er i dag en udpræget boligby med få gamle gårde og et nyere parcelhuskvarter med trygge børnevenlige boligveje. Et hyggeligt lille landsbysamfund med et godt fællesskab, hvor alle hilser på alle. Det betyder også, at man som tilflytter nemt inddrages i fællesskabet. Mange af byens fællesaktiviteter foregår i forsamlingshuset og i den omkringliggende natur.
Der er ikke udlagt traditionelle erhvervsområder. De eneste erhverv er landbrug og minkfarme. De er alle pakket fint ind i beplantning, og ligger dermed tilpasset i landskabet.
Helt markant er de mange læhegn fra tiden, hvor landskabet var inddelt i små smalle parceller. Det skaber små intime rum omkring Hostrup og gode levevilkår for fuglene, hvilket er en unik oplevelse, når man færdes i landsbyen. Overalt høres fuglekvidder, og der er sat fuglekasser op mange steder.
Arealanvendelse
Byen består hovedsageligt af boliger, enkelte rekreative grønne områder, og er i kommuneplanen udlagt som landsby.
Bystruktur
Hostrup er en kirkeby, men nær kirken ligger i dag kun forsamlingshuset og enkelte gårde. Ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet lå flere gårde omkring kirken samt en klynge længere ude ved Kravnsøvej. Af denne bebyggelse er også kun en lille del tilbage.
Byen er en udpræget vejlandsby, der er vokset langs en vej uden sideveje. Byen har henvendt sig til Hostrup bæk, som dannede et godt grundlag for landbrugsdrift.
Hostrups ældste eksisterende bebyggelse ligger omkring kirken og først i nyere tid er husene begyndt at skyde op omkring hjørnet af Kokspang Kirkevej. Landsbyen er ikke udbygget mellem de oprindelige huse og har i høj grad bevaret det åbne landsbypræg med markerne, der går helt ind til bygaden.
Arkitektur og facader
Arkitekturen i Hostrup er varieret. Omkring kirken ligger enkelte typiske gårde fra 1800-tallet med mindre huse fra 1900-tallet placeret indimellem. Parcelhuskvarteret er udbygget over en længere periode fra 1950’erne og frem til i dag. Her finder man derfor både huse inspireret af bedre byggeskik og nyklassicismen, muremestervillaer, typehuse, 70’er og 80’er parcelhuse samt bjælkehuse. Parcelhusområdet ligger som en selvstændig del af landsbyen.
Pejlemærker
Hostrup Kirke er markant placeret i landskabet og danner centrum i landsbyen. Kirken fungerer som pejlemærke både i og udenfor Hostrup by. Tæt ved kirken ligger forsamlingshuset som også er et pejlemærke i landsbyen.
Bevaringsværdige sammenhænge
De tre tilbageværende gårde er alle interessante og danner sammen med kirken og forsamlingshuset en fin helhed, hvis værdi yderligere styrkes af de fundne jernalder- og vikingetidslandsbyer mellem kirken og åen.
Kirken og kirkegården samt stengærdet og trærækken er et dominerende træk.
Det unikke og helt særlige ved Hostrup-Kokspang er placeringen ved Hostrup Bæk, der ligger som en tynd tråd i en fordybning i landskabet. Hostrup ligger på den ene side af bakken med denne som et bærende landskabstræk, som landsbyen knytter sig til.
Hostrup har, som ankerpunkter med historiske og bevaringsværdige bygninger, et særligt værdifuldt kulturmiljø. Der findes en kulturmiljøplan på Esbjerg kommunes hjemmeside.
https://www.esbjergkommune.dk/borger/kommune--og-byplan/kommuneplan/kulturmiljøplan.aspx
Rekreative og grønne områder
Hostrup har et meget grønt præg med mange store træer samt marker og enge, der går helt ind til bygaden. Der er mange fine kig fra byen og ud over ådalen og Kokspang samt til landskabet.
Mangfoldigheden i landskabet omkring Hostrup er markant med de store åbne vidder ved Varde Å, plantagen og det mere intime omkring landsbyen med bløde bevægelser i fladen og de små lukkede rum mellem læhegnene.
Boligerne har alle tilknyttet egen, ofte stor, have. I parcelhuskvarteret er der grønne områder med mulighed for leg og boldspil.
Trafik og infrastruktur
Det er helt karakteristisk for Hostrup, at der er meget få veje. Hostrupvej og Kokspang Kirkevej er de to hovedveje i landsbyen, men generelt er gennemkørende trafik begrænset og vejene bruges hovedsageligt af de lokale beboere.
Der går regionalbus til Esbjerg og Varde gennem byen.
Planlægning
Kommuneplanen omfatter hele kommunen og koordinerer hele den fysiske udvikling i kommunen ved at fastlægge, hvordan forskellige arealer skal anvendes, og hvor der er reserveret plads til forskellige former for tilbud, funktioner og anlæg.
Kommuneplanen definerer byrollerne i Esbjerg Kommune som: Hovedby, Kommuneby, Lokalby og Landsby. Byrollerne er udgangspunktet for prioritering og strategisk planlægning af lokalområder med lokalsamfund. Den mindste lokalsamfundstype med lokalområdebeskrivelse er Landsby. I lokalområdebeskrivelser for landområder findes der herudover en række mindre bebyggelser. Disse vil blive nævnt ved navn, men bliver ikke beskrevet.
I forhold til udvikling af dit lokalområde vil det altid være relevant at tjekke kommuneplanens rammebestemmelser, men tjek også gerne hovedstrukturens temaer om fx boligområder, kultur og fritid, bevaring eller vedvarende energi.
Lokalområdebeskrivelser
Lokalområdernes afgrænsning er defineret af kommuneplanens underområder. Indenfor underområderne findes kommuneplanens rammer. Kommuneplanens rammedel er opbygget over en database. Det vil sige, at der fx står akkurat det samme om en bevaringsværdig bygning ligegyldigt hvor i kommunen den optræder. Lokalområdebeskrivelserne supplerer denne stramme databaseopbygning med lokale kvaliteter, og bidrager dermed væsentligt til en samlet beskrivelse af et sted.
Lokalplanlægning
Når dit klik i kortet rammer et lokalplanlagt område, præsenteres du for et link til den konkrete lokalplan under kortet. Når der ikke kommer et link, skyldes det, at der ikke er en lokalplan for det valgte sted. Når der ikke er en lokalplan, er det kommuneplanens rammer og bygningsreglementet, der er gældende for stedet.
En lokalplan er en detaljeret plan for, hvordan et specifikt område i kommunen skal udvikles og forbedres. Det er kommuneplanen, der lægger rammerne for lokalplanerne.
Find lokalplaner i Esbjerg Kommune her
Hvis du har spørgsmål om bygge- og udviklingsmuligheder, kan du kontakte kommunen for yderligere oplysninger.
Kulturmiljøregistrering
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der beskriver kulturhistoriske sammenhænge i by og land. Esbjerg Kommune har gennemført en registrering af kulturmiljøer i hele kommunen. Kulturmiljøerne indgår som et redskab for byggesagsbehandling og lokalplanlægning generelt. Ved at følge nedenstående link, kan du få et overblik over alle kulturmiljøer i Esbjerg Kommune og se, om dit eget lokalområde indeholder et eller flere kulturmiljøer.
Kulturmiljøer i Esbjerg Kommune
Høringsportalen
Høringsportalen giver dig mulighed for at følge med i, hvad der sker i dit lokalområde. Her kan du nemt finde oplysninger om nye sager i offentlig høring, afgørelser og planlagte borgermøder. Portalen giver dig et hurtigt overblik over sager og deres klagefrister. Du kan tilmelde dig nyhedsopdateringer og modtage en e-mail, hver gang der oprettes en ny høring, afgørelse eller et borgermøde i dit område. Derudover kan du finde tidligere sager i arkivet.
Find Esbjerg Kommunes høringsportal her
Lokalråd
Lokalråd er en central del af nærdemokratiet i Esbjerg Kommune, der både understøtter det sociale fællesskab lokalt, og samlet set bidrager til at skabe en stærkere og mere sammenhængende kommune.
Nedenstående to links fører dig henholdsvis til et kort, som lige skal zoomes lidt ind for at få navnene på lokalrådene frem, og til kontaktoplysninger til lokalrådene.