Turisme (TU)

Ferie- og fritidsanlæg indeholder både bebyggelse til ferieorienteret overnatning samt i mindre omfang ferie- og fritidsanlæg, der ikke indeholder overnatning.      

Sammenhængende turistpolitiske overvejelser udformes som en samlet strategi baseret på analyser og behov inden for et fastlagt turismeopland. De sammenhængende turistpolitiske overvejelser skal redegøre for, hvorledes etablering eller udvidelse af ferie- og fritidsanlæg understøtter den ønskede udvikling af turismen, og dermed indfrier et behov givet af denne ønskede udvikling.

Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen er omfattet af bestemmelserne i planloven om særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. En sådan begrundelse vil skulle optræde i de sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Nye ferie- og fritidsanlæg skal indpasses i kystlandskabet, så de indgår i et samspil med eksisterende anlæg, og ikke virker dominerende i forhold til de eksisterende forhold. Lokaliseringen skal ske ud fra hovedprincipperne om bagved og i tilknytning til eksisterende bebyggelse med størst mulig afstand fra kysten. Nyanlæg må ikke lokaliseres som enkeltanlæg, der opsplitter ubebyggede kyststrækninger. I den kystnære del af byzone er kravene til nyetableringer mere lempelige.

Etablering af nye og udvidelse af eksisterende ferie- og fritidsanlæg kan kun ske som følge af sammenhængende turistpolitiske overvejelser, og kræver herudover en række tilladelser/dispensationer. En tilladelse kan kun meddeles, hvis det vurderes, at anlægget har helt underordnet betydning i forhold til nationale samt internationale planlægnings- og naturinteresser.

Udenfor kystnærhedszonen og de naturbeskyttede områder, vil der som følge af de sammenhængende turistpolitiske overvejelser kunne udlægges areal til nyetablering eller udvidelse af ferie- og fritidsanlæg i tilknytning til eksisterende bysamfund, når der tages hensyn til de nationale og regionale interesser i det åbne land. Nationale og regionale interesser er især landbrug, råstoffer, natur, landskab, kulturarv og miljø. Disse hensyn skal ligeledes tilgodeses ved afgrænsning og afskærmning af eksisterende faciliteter.

Af kulturhistoriske og landskabs- og miljømæssige årsager vil det herudover være væsentligt, at etablering eller udvidelse af ferie- og fritidsanlæg tilpasses størrelsesmæssigt til den nærliggende by eller den eksisterende større ferie- eller fritidsbebyggelse.

Vadehavsområdet er Esbjerg Kommunes største natur- og kulturattraktion. Verdensarv Vadehavet og Nationalpark Vadehavet indeholder store turismemæssige potentialer.

Helt centralt for den bæredygtige turisme i vadehavsområdet står begrebet ’Code of conduct’. Det vil sige et sæt retningslinjer for hensigtsmæssig adfærd i naturen.

Nationalpark Vadehavet formidles via et netværk af forbundne ’Porte’, ’Velkomststeder’ og ’Infosteder’, der tilsammen skal sikre en bæredygtig oplevelse og tilgængeliggørelse af de sårbare naturområder.

• ’Porte’ er eksisterende og bemandede formidlingsinstitutioner.
• ’Velkomststeder’ findes ved offentlige naturområder og er knyttet til støttefaciliteter som madpakkehuse, toiletter, indendørs rum til formidling eller lignende.
• ’Infosteder’ er typisk skilteformidling ved en parkeringsplads og findes primært ved offentlige naturområder.

Kommunens arbejde med ruter, stier, stisystemer samt skiltning og way finding understøtter tilgængeligheden til naturen og er væsentlige for færdslen i de store naturområder. Velplanlagte og velanlagte stier og skiltesystemer bringer gæsterne ud i de sårbare områder, men de samler også belastningen af de sårbare områder til nogle få strøg frem for at risikere nedslidning, belastning og forstyrrelser i et større område. Det er på den baggrund nødvendigt med en fortsat og løbende dialog med nationalparken for at sikre en synergi mellem nationalparkens formidling og kommunens anlæg.

Mandø ligger i nationalparken og er helt omgivet af Verdensarv. Mandø huser en af de største og mest sammensatte koncentrationer af ynglende engfugle og vandfugle i Danmark og indgår på den baggrund i et stort naturgenopretnings- og naturforbedringsprojekt, hvor jordfordeling af øens jorder, skal sikre og optimere naturindholdet på knap 2/3 af Mandø. Dette fugleparadis og naturområde understøtter både nationalparkens og verdensarvens fokus på de trækkende fugle, og forventes løbende at tiltrække flere naturinteresserede og ikke mindst overnattende turister til Mandø.   

Mandø har, som et de mørkeste steder i Danmark, opnået certificering som Dark Sky Park. En Dark Sky Park er et område med ekstraordinære stjerneklare nætter. Projektet Dark Sky Mandø har tre fokuspunkter:

• at udvikle bæredygtig helårsturisme af høj kvalitet.
• at understøtte en øget bosætning, der er med til at sikre, at Mandø også i fremtiden er en levende og attraktiv ø.
• at etablere et observatorium, der både fungerer on-site og long distance, så der kan indsamles relevante data til uddannelses- og forskningsmæssige øjemed.

Certificeringen ligger i tråd med ’Trilateral Dark Sky Initiative’, hvor Danmark, Tyskland og Holland samarbejder om at reducere lysforurening og sætte fokus på betydningen af at lade mørket falde på hele vadehavsområdet.

Begge disse initiativer på Mandø bidrager således positivt til den bæredygtige turismeindsats i nationalpark- og verdensarvsområdet.

Restauranter er defineret ved at være en serviceorienteret virksomhed, hvor kunden vælger tilberedt mad ud fra et menukort, der efterfølgende serveres for kunden på stedet. Caféer, kaffebarer og lignende spisesteder betragtes ligeledes som restauranter. Diskoteker, værtshuse og spillesteder er ikke restauranter. 

Restauranter af forskellig art er et væsentligt turismeaktiv, men er også vigtige for bylivet generelt. Der gives i kommuneplanens rammedel mulighed for restaurant i alle typer af centerområder. Der kan dog være behov for at placere restauranter i andre typer af områder som fx områder til lettere erhverv eller i boligområder langs støjbelastede veje, hvilket der med en bestemmelse i rammedelen gives mulighed for.

Restauranter kan placeres i centerområder, i områder til kontor- og serviceerhverv samt i landsbyer.

Ved campingpladser forstås arealer, som, erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end seks uger årligt, udlejes eller fremlejes til dag- og natophold i campingenheder. Ved campingenheder forstås telte, campingvogne, autocampere og campinghytter. Det er Esbjerg Kommune, der er tilladelsesmyndighed efter campingreglementet.

Campingreglementet indeholder et krav om, at byrådet kun kan meddele udlejningstilladelse til campingpladser med en kapacitet på mindst 100 campingenheder. Det har til formål at forhindre en tilfældig spredning af små campingpladser rundt omkring i landskabet. Etablering af campingpladser kræver, at der udarbejdes en lokalplan.

En campingplads henvender sig til gæster, der er på ferie.

De meget forskellige typer og størrelser af campingpladser i kommunen, planlægges i kommuneplanen i rekreativt område.

En autocamper er et motorkøretøj med en afdeling, der er indrettet til ophold og overnatning. Ved kortere ophold er autocampere uafhængige af eksterne faciliteter. Når autocamperen er parkeret, har autocampister, i modsætning til campister med campingvogn eller telt, ikke bil til rådighed. Autocampister efterspørger derfor placeringer tæt på bymiljø med shoppingmuligheder og restauranter, havnemiljø med udsigt og stemning eller andre rekreative omgivelser med vandreruter, bademuligheder eller lignende.

Autocamperparkeringspladser er arealer, der har plads til, at autocampere parkerer og raster. Der kan være simple faciliteter til pladserne, men ikke i et omfang, der giver anledning til, at der sker campering. Vejmyndigheden / vejbestyrelsen kan med samtykke fra politiet fastsætte lokale bestemmelser for det offentlige vejareal om, hvor og i hvilket omfang autocampere kan parkere og raste på pladsen.

Ønskes der etableret areal til parkering og rastning for autocampere på privatejede arealer, kan der bl.a. med landzonetilladelser fastsættes bestemmelser om, hvor og i hvilket omfang dette kan ske. Sådanne pladser er ikke campingpladser, og de skal ikke godkendes efter Campingreglementet. Der må følgelig kun rastes og parkeres, men ikke camperes på pladserne. Det betragtes som campering, når man indtager et område for en periode med et andet formål end blot at raste, fx ved at opholde sig på pladsen i en længere periode, slå lejr, have opslåede fortelte eller gøre lignende større indretninger på parkeringsarealet.

Autocampere, der ønsker at campere, skal benytte eksisterende campingpladser. Et udlæg af bymæssige arealer til autocamperpladser med færre end 100 enheder er muligt, hvis kommunens sammenhængende turistpolitiske overvejelser danner grundlag for udpegning af sådanne arealer i kommuneplanen. Herudover gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til nye campingpladser, heller ikke selv om det er mindre pladser, der kun er forbeholdt autocampere.

Autocampere er forholdsvis store køretøjer, der, især når de koncentreres på et bestemt sted, fremstår meget synlige. Ved udpegningen af arealer til autocampere skal den visuelle påvirkning af omgivelserne vægtes mindst lige så højt som den gode tilgængelighed til området.

Autocamperparkeringspladser etableres fortrinsvis i områder til tekniske anlæg.

I Esbjerg Kommune defineres et feriecenter som et overnatningstilbud, med en central bygning indeholdende fælles faciliteter (som reception, opholdslokaler, idrætsfaciliteter og lign.) samt selvstændige og fritliggende overnatningsenheder.

Overnatningsenhederne kan være udstyret med simple køkkenfaciliteter, så gæsterne selv kan lave mad, eller feriecentret kan, med en tilknyttet restaurant, tilbyde gæsterne et eller flere hovedmåltider. Feriecentret kan også arbejde med begge dele, hvor restauranten måske kun er et tilbud i hovedferierne. 

Et feriecenter henvender sig til gæster, der er på ferie.

En placering af et feriecenter i nærheden af eksisterende ferie- og fritidsanlæg vil være til fordel for begge parter.

Der ønskes ikke feriecentre i bymidterne. Feriecenter placeres i områder til lettere erhverv.

I Esbjerg Kommune defineres motel som en kommerciel virksomhed, der tilbyder billig overnatning med færre faciliteter og services end hoteller. Et motel kan bestå af værelser til overnatning med delt køkken og bad, eller der kan være tale om værelser med eget tekøkken og bad. Moteller har mere end 10 værelser. Der kan være en reception, men ellers indeholder moteller ingen fælles faciliteter.

Moteller i Esbjerg Kommune henvender sig til tilrejsende håndværkere eller lignende, der er i Esbjerg Kommune for at arbejde og har brug for et midlertidigt hjem, imens de er her.

Kroer, vandrerhjem og Bed & Breakfast er ligesom moteller billigere alternativer til hoteller, men de er ikke moteller, og de optræder ikke i kommuneplanens kort. Det overnatningstilbud, der i forhold til placering, pris, serviceniveau og faciliteter minder mest om moteller, er Bed & Breakfast. Men Bed & Breakfast er karakteriseret ved, at ejeren bor i ejendommen, og at ejendommen indeholder maksimalt 10 enheder til udlejning. Vandrerhjem adskiller sig fra moteller ved at tilbyde fælles arealer og faciliteter for gæsterne, herunder en bemandet reception, samt muligheden for at tilkøbe morgenmad. Vandrerhjem har, udover almindelige værelser med eller uden eget bad, også sovesale som en del af deres overnatningstilbud.

Kroer er karakteriseret ved at overnatningsproduktet er sekundært i forhold til den mad og drikke, der serveres i krostuen. Det vil sige, at kroer typisk har et begrænset antal og forholdsvis enkle værelser. Kroer er typisk ældre med en historisk betinget placering.

Moteller skal være let tilgængelige i bil, og de placeres derfor i byens kant eller nær overordnet infrastruktur. Moteller placeres i byzone i områder til lettere erhverv.

I Esbjerg Kommune defineres et hotel som en kommerciel virksomhed, der modtager overnattende gæster, serverer et af dagens hovedmåltider i særskilte serveringslokaler og i øvrigt kan tilbyde andre gæsteorienterede services og faciliteter. Et hotel har en bemandet reception, har mere end 20 værelser til gæster og fremtræder som én samlet enhed, typisk som en bygning på flere etager, med service- og overnatningsfaciliteter. Standarden på hoteller er meget forskellig. De enkleste, og dermed oftest også de billigste, hoteller, der ikke ligger centralt i en by, defineres i Esbjerg Kommune som motel.

Hoteller henvender sig både til gæster, der er på ferie, og til gæster, der har brug for overnatning i forbindelse med et arbejdsrelateret ophold.

Det prioriteres, at hoteller placeres i byernes midte. Muligheden for hotel optræder af samme grund i arealanvendelsesbeskrivelsen for de centrale centerområder i byerne. Den bynære placering ønskes af hensyn til hotellets gæster, der har en forventning om byliv udenfor hotellet. En bynær placering medfører samtidig, at hotellets gæster bidrager til byens samlede byliv. Hoteller fremstår som koncentrerede enheder i byen, der, udover hotellets restaurant, også kan rumme andre services eller faciliteter, der kan være relevante for flere end hotellets gæster. 

For Esbjerg bys vedkommende giver retningslinjen mulighed for at placere hoteller centralt i forhold til relevante faciliteter som fx konferencefaciliteter, uddannelsesinstitutioner, bademuligheder, idrætsanlæg eller lignende, der ikke nødvendigvis ligger centralt i byen. Hoteller udenfor bymidter placeres i andre typer af centerområder eller i områder til lettere erhverv.

Kursus- og konferencefaciliteter defineres som mødefaciliteter målrettet erhvervsturisme.

Erhvervsturismen udgør hovedparten af turismeomsætningen i Esbjerg Kommune. Langt den største del stammer fra overnatninger i relation til offshore- og vindindustrien, men en ikke uvæsentlig del stammer fra møder og konferencer. Det er denne mødedel af erhvervsturismen som kursus- og konferencefaciliteter skal understøtte.  

Der skal sikres god trafikal tilgængelighed for alle trafikarter og gode parkeringsforhold til kursus- og konferencefaciliteter. Med en bynær placering af kursus- og konferencefaciliteter vil konferencedeltagerne kunne drage fordel af byens tilbud, herunder hotellernes overnatningstilbud, samt kunne tilføre byen liv. Kursus- og konferencefaciliteter i byen indeholder derfor ikke mulighed for overnatning.

Kursus- og konference placeres i centerområder eller i områder til lettere erhverv.