Lokalområdebeskrivelserne supplerer kommuneplanens oplysninger, og skal gerne kunne bruges, når I ønsker at udvikle jeres lokalsamfund.
De væsentligste dele af lokalområdebeskrivelsen er det dynamiske kort og beskrivelsen af lokalområdet. På siden findes også en lang række andre informationer, der er knyttet til lokalområder.
Kortet er indgangen til masser af informationer; enten direkte i kortet eller som links til andre steder med yderligere informationer. Alt bliver præsenteret i foldeud-menuer under kortet.
Klik i kortets farvede område vil vise den aktuelle kommuneplanramme samt information om, hvorvidt der findes en gældende lokalplan for netop dette sted.
Farverne og størstedelen af de øvrige oplysninger på kortet kommer fra kommuneplanen.
Tre ikoner har et andet ophæng:
- Det lille blå ”i”-ikon viser de særegne kvaliteter som lokalsamfundet ofte selv har indberettet.
- Det grønne blomsterikon viser de fleste typer af friluftsfaciliteter, og trækker på data fra udinaturen.dk.
- Esbjerg Kommune har kortlagt kunst i det offentlige rum. På kortet vises kunstværkerne med et lilla stenikon.
Beskrivelse af Skads by
Historie og kulturhistorie
Skads blev første gang nævnt i 1292 som "Skastæth" og har gennem tiden skiftet stavemåder, men byen har altid været et vigtigt samlingspunkt i lokalområdet. Fra middelalderen var landsbyens markområde centralt for de omkringliggende småsamfund, og byens kirke lå isoleret i midten af sognet, omgivet af små gårde og landsbyer som Andrup og Briksbøl. I 1773-74 og igen i 1793 blev markerne i Skads opdelt og fordelt mellem flere ejere i det, der kaldes en udskiftning, hvilket medførte, at gårdene gradvist flyttede ud fra byen og blev placeret spredt i området. Skads udviklede sig langsomt i takt med behovet for bedre transport, især da hovedvejen mod Esbjerg blev anlagt. Omkring denne vej opstod forsamlingshuset, opført i 1904, samt forskellige forretninger, der tiltrak folk fra omegnen. Især Brugsforeningen, bygget i 1931 på hjørnet af Skads Byvej og Søndre Skadsvej, blev en vigtig bygning og samlingspunkt i byen. Et andet væsentligt samlingspunkt var Briksbøl Skole, etableret i 1787 af justitsråd Johan Ludvig Bruun på Krogsgård, som en fælles skole for Skads, Andrup og Oksvang. Skolen har været afgørende for at skabe samhørighed i området, og fungerer i dag som et kulturelt bindeled mellem landsbyerne.
Placering i landskabet
Skads ligger på en høj bakkeø, formet under sidste istid, hvor smeltevand skabte dybe dale og lagde store mængder grus og sand i området. Denne bakkeø gennemskæres af Krogsgård Møllebæk, der løber gennem en ådal med eng- og mosearealer, hvilket har givet et karakteristisk landskabsbillede til området. Det relativt højtliggende terræn omkring Skads giver en god udsigt over de omkringliggende landskaber, og på højdedragene omkring landsbyen ses flere gravhøje, som markerer de højeste punkter og vidner om områdets historie helt tilbage til oldtiden. Nord for Skads ligger Bavnehøj, som med sine 39 meter er det højeste punkt i området og en af de mest markante gravhøje. Placeringen i landskabet giver Skads en stærk visuel forbindelse til det omgivende naturområde, mens Solbjerg Plantage mod sydøst og Østskoven mod sydvest fungerer som både beskyttende og rekreative områder, der afgrænser landsbyen. Mod øst åbner landskabet sig ud mod Solbjerg Plantage, som indeholder gravhøje. Gennem byerne Skads og Andrup løber den gamle hovedvej A1, som har historisk bundet de to byer sammen og fortsat fungerer som hovedvej i området.
Karakteristik
Skads og Andrup er to byer, der tilsammen udgør et landsbysamfund tæt forbundet med Esbjerg. Selvom de to byer ligger tæt, har de forskellige karakteristika, der afspejler deres udviklingshistorie og bygningstyper. Skads’ bybillede er præget af ældre bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, især langs Skads Byvej, hvor man finder rødstenshuse. Byens udvikling har været langsommere end Andrups, hvilket har betydet, at en del af Skads’ ældre struktur er bevaret, blandt andet gennem bevarede gårde og den middelalderlige kirkebygning. Omkring kirken er flere gamle huse placeret tæt på vejen, hvilket skaber en autentisk landsbyoplevelse. Samtidig har der været en nyere parcelhusudvikling syd for Skads Byvej, hvilket dog kun i begrænset omfang har ændret det landsbypræg, der kendetegner området. Andrup er mere præget af parcelhusbyggeri og har haft flere udbygninger, især fra 1960'erne og frem. Andrup fungerer hovedsageligt som boligområde, og den oprindelige landsbykerne kan stadig ses ved de gamle gårde nord for Andrup Byvej. Landsbyens karakteristiske bygninger, som forsamlingshuset og nogle af de ældre villaer, giver området en tydelig forbindelse til landsbyens oprindelige funktioner og miljø.
Infrastruktur
Den gamle hovedvej A1, som forbinder Esbjerg med København, har været en central del af Skads’ infrastruktur og forbinder landsbyen direkte med større byområder. Langs hovedvejen er der etableret både cykel- og gangstier, som gør det let for beboere at færdes mellem Skads og Andrup. Hovedvejen forbinder byerne og bidrager til at skabe en sammenhæng på tværs af området. Udover hovedvejen har Skads og Andrup også flere mindre boligveje, der knytter de forskellige kvarterer sammen. Skads er også tæt forbundet til motorvej E20, som løber mod nord, og der er adskillige afkørsler i området, der gør det let for beboere at komme til og fra byen. Lufthavnen i Esbjerg er ligeledes tæt på, hvilket tilføjer et ekstra element til områdets infrastruktur og tilgængelighed. Derudover findes der også en lokal skole, der både servicerer børn fra Skads og Andrup, og forsamlingshuse i begge byer, som bruges til lokale arrangementer og fællesskabende aktiviteter. Cykelstierne forbinder de to byer med Esbjerg og fungerer som et vigtigt bindeled mellem byerne og oplandet.
Struktur
Skads og Andrup opleves som to adskilte, men nært forbundne bysamfund. Skads’ struktur er præget af en række markante bygninger langs Skads Byvej. Kirken, forsamlingshuset og den gamle brugsforening ligger tæt ved hovedvejen, og de skaber tilsammen en lille plads, der fungerer som byens naturlige samlingspunkt. Det nyere boligområde med parcelhuse mod sydøst er mere åbent, men området fastholder en vis landsbykarakter, da vejudlæggene er mindre og området generelt er fri for fortove og større vejstrukturer, hvilket gør det muligt at bevare et landsbymiljø. I Andrup er strukturen mere moderne og præget af parcelhuskvarterer, især omkring Majgårdsparken, hvor der er anlagt grønne områder og legepladser som rekreative tilbud. Andrup har desuden en række spredte gårde og ældre bygninger, der skaber variation i bystrukturen og minder om landsbyens oprindelige opbygning, selvom de fleste boliger nu er nyere.
Øvrig information
Lokalområdebeskrivelser
Det er kommuneplanens underområder, og de rammer der gælder i dem, som definerer et lokalområde. Kommuneplanens rammedel er opbygget over en database. Lokalområdebeskrivelserne skal supplere rammedelens stramme databaseopbygning med lokale vinkler og kvaliteter, og skal herudover kunne anvendes som grundlag for fx projektansøgninger eller anden lokal udvikling.
Lokalplanlægning
En af de informationer, som fremgår af det klikbare kort, er, hvorvidt det sted du har klikket på, er omfattet af en lokalplan. Når det er tilfældet, optræder der et link til den konkrete lokalplan under kortet. Når der ikke kommer et link, skyldes det, at der ikke er en lokalplan for det valgte sted. Når der ikke er en lokalplan, er det kommuneplanens rammer og bygningsreglementet, der er gældende for stedet.
En lokalplan er en detaljeret plan for, hvordan et specifikt område i kommunen skal udvikles og forbedres. Det er kommuneplanen, der lægger rammerne for lokalplanerne.
Find lokalplaner i Esbjerg Kommune her
Hvis du har spørgsmål om bygge- og udviklingsmuligheder, kan du kontakte kommunen for yderligere oplysninger.
Høringsportalen
Høringsportalen giver dig mulighed for at følge med i, hvad der sker i dit lokalområde. Her kan du nemt finde oplysninger om nye sager i offentlig høring, afgørelser og planlagte borgermøder. Portalen giver dig et hurtigt overblik over sager og deres klagefrister. Du kan tilmelde dig nyhedsopdateringer og modtage en e-mail, hver gang der oprettes en ny høring, afgørelse eller et borgermøde i dit område. Derudover kan du finde tidligere sager i arkivet.
Find Esbjerg Kommunes høringsportal her
Byroller og lokal udvikling
Kommuneplanen definerer byrollerne i Esbjerg Kommune som Hovedby, Kommuneby, Lokalby, Landsby og Sammenhængende bebyggelse. Byrollerne er udgangspunktet for prioritering og strategisk planlægning af lokalsamfund i Esbjerg Kommune.
Den lokale udvikling sikres ved et samarbejde mellem lokalsamfundene og Esbjerg Kommune. Udgangspunktet for den lokale udvikling er lokalområdebeskrivelserne.
Kulturmiljøregistrering
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der beskriver kulturhistoriske sammenhænge i by og land. Esbjerg Kommune har gennemført en registrering af kulturmiljøer i hele kommunen. Kulturmiljøerne indgår som et redskab for byggesagsbehandling og lokalplanlægning generelt. Ved at følge nedenstående link, kan du få et overblik over alle kulturmiljøer i Esbjerg kommune og se, om dit eget lokalområde indeholder et eller flere kulturmiljøer.
Kulturmiljøer i Esbjerg Kommune
Kommuneplanen
Kommuneplanen fastlægger hvordan forskellige arealer skal anvendes og hvor der er reserveret plads til forskellige former for tilbud, funktioner og anlæg. Det betyder, at kommuneplanen indeholder mange forskellige temaer, der hver for sig indeholder en række retningslinjer med redegørelser, der detaljerer de enkelte temaer. I forhold til udviklingen af lokalområderne i Esbjerg Kommune vurderes følgende temaer og deres retningslinjer at være de væsentligste.
Boligområde
Kultur og fritid
Bevaring
Landskab
Lokalråd
Klik på nedenstående link for at se, hvilket lokalråd dit lokalområde hører til. Husk at zoome ind for at se navnene på lokalrådene. Nedenfor findes også et link til kontaktoplysninger til lokalrådene.