10-020-100 - Boliområde ved Grønkærvej
Bestemmelser
-
Rammenummer
10-020-100
-
Rammenavn
Boliområde ved Grønkærvej
-
Zonestatus
Landzone
-
Planlagt zone
Overføres til byzone.
-
Hovedanvendelse
Boligområde
-
Åben-lav og tæt-lav samt etageboligbebyggelse
Anvendelsen fastlægges til åben-lav og tæt-lav samt etageboligbebyggelse. Der kan gives mulighed for friluftsfaciliteter, sundhedserhverv, boligforankrede sociale indsatser og liberalt erhverv.
-
B% max 30/45 for området/50
Bebyggelsesprocenten fastsættes for åben-lav bebyggelse til max 30 for den enkelte ejendom. For tæt-lav bebyggelse fastsættes den til max 45 for området som helhed, og for etagebebyggelse til max 50 for den enkelte ejendom.
-
Max 2/4 etager
Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 2 etager for lav bebyggelse og til max 4 etager for etagebebyggelse.
-
Opholdsarealer boliger
For åben-lav boligbebyggelse skal der etableres opholdsarealer svarende til mindst 50 % af boligernes etageareal. For tæt-lav boligbebyggelse er kravet 25 %, og for etageboligbebyggelse er kravet 10 %. Opholdsarealerne skal være velbeliggende og anvendelige og kan være private eller fælles. Ved etablering af mere end fem boliger skal der udlægges et velbeliggende og anvendeligt fælles opholdsareal, svarende til mindst 10 % af det samlede grundareal. Dette areal medregnes i det samlede opholdsareal.
-
Bevaringsværdig bygning
De bevaringsværdige bygninger skal tilstræbes bevaret i forbindelse med tiltag i området. Af hovedstrukturens retningslinjer for kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i det åbne land fremgår det, hvilke kategorier af bevaringsværdige bygninger, der tilstræbes bevaret i det enkelte område.
-
Klasse 1
Der kan placeres virksomheder og anlæg, der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret i klasse 1. Klasse 1 virksomheder påvirker omgivelserne i ubetydelig grad.
-
Oversvømmelse Alvorlig
I områder med ”alvorlig oversvømmelsestrussel” må der ikke planlægges for ny bebyggelse, med mindre det ved nye valide beregninger kan påvises, at der ikke er risiko for denne type oversvømmelse i fremtiden.
-
Oversvømmelse Håndterbar
I områder med ”håndterbar oversvømmelsestrussel” skal der foretages nærmere undersøgelse, før der eventuelt planlægges for ny bebyggelse.