02-040-030 - Fovrfeld centerområde

loading image
Henter kort...
static-map

Bestemmelser

  • Rammenummer

    02-040-030

  • Rammenavn

    Fovrfeld centerområde

  • Zonestatus

    Byzone

  • Planlagt zone

    Fastholdes som byzone.

  • Hovedanvendelse

    Bydelscenter

  • Bydelscenter

    Anvendelsen fastlægges til bydelscenter med mulighed for at etablere butikker, der betjener bydelen, boliger, kontor- og serviceerhverv, håndværkserhverv, engroshandel, sundhedserhverv, offentlige og almennyttige tilbud, boligforankrede sociale indsatser, friluftsfaciliteter, fritidskulturelle tilbud, fritids- og oplevelseserhverv, hotel, restaurant og religiøse institutioner samt beslægtede aktiviteter. Der tillades varelevering i aften- og natperioden til butikker. Det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker er 3.500 m2 og 500 m2 for udvalgsvarebutikker.

  • B% max 40

    Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 40 for den enkelte ejendom.

  • Max 2 etager

    Bygningshøjden over terræn fastsættes for ny bebyggelse til max 2 etager.

  • Opholdsarealer bydelscenter

    For butikker og erhverv skal der som minimum etableres velbeliggende og anvendelige opholdsarealer, der svarer til 2 % af erhvervets etageareal. For boliger skal der etableres opholdsarealer svarende til mindst 10 % af boligernes etageareal. Opholdsarealerne skal være velbeliggende og anvendelige og kan være private eller fælles. Ved etablering af mere end fem boliger skal der udlægges et velbeliggende og anvendeligt fælles opholdsareal, svarende til mindst 5 % af det samlede grundareal. Dette areal medregnes i det samlede opholdsareal.

  • Centerstøj 55

    Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til:

    • max 55/45/40 dB(A) uden for egen grundgrænse i området,
    • max tilladte støj i naboerhvervsområder,
    • max 50/45/40 dB(A) i etageboligområder og
    • max 45/40/35 dB(A) for områder med lav boligbebyggelse.

  • Klasse 3

    Der kan placeres virksomheder og anlæg, der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret i klasse 3. Klasse 3 virksomheder påvirker omgivelserne i mindre grad. I landsbyer anvendes ingen støjbuffer.

02-040-030