00-030-110 - Sygehusområdet
Bestemmelser
-
Rammenummer
00-030-110
-
Rammenavn
Sygehusområdet
-
Zonestatus
Byzone
-
Planlagt zone
Fastholdes som byzone.
-
Hovedanvendelse
Offentlige formål
-
Offentligt og almennyttigt tilbud
Anvendelsen fastlægges til offentligt og almennyttigt tilbud. I tilknytning til tilbuddet tillades der serviceerhverv, sundhedserhverv, caféfunktioner og mindre kioskudsalg, når disse funktioner indgår som en del af tilbuddets almindelige drift og virke. I området kan der gives mulighed for religiøse institutioner og for friluftsfaciliteter. Området friholdes for boliger og boligbebyggelse.
-
B% max 200 for området
Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 200 for området som helhed.
-
Max 40 m
Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 40 m fra terræn.
-
Opholdsarealer for offentlige institutioner
Ved offentlige og almennyttige tilbud skal mindst 10 % af det samlede grundareal udlægges til velbeliggende og anvendelige udendørs opholdsarealer for personale og brugere. Opholdsarealer for personalet kan ved behov udlægges særskilt. Opholdsarealer til tilbud med børn rummer tilhørende legepladsarealer samt arealer til andre udendørs aktiviteter som boldspil eller lignende.
-
Sundhedserhverv
I området kan der etableres sundhedserhverv.
-
Sygehus
I området skal der sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for sygehus.
-
VVM-anlæg
Der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport eller en VVM-redegørelse for et VVM-pligtigt projekt i området. Der må ikke tillades etableret eller ændret byggeri eller anlæg, der kan forhindre en realisering af det beskrevne projekt.
-
Bevaringsværdig bygning
De bevaringsværdige bygninger skal tilstræbes bevaret i forbindelse med tiltag i området. Af hovedstrukturens retningslinjer for kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i det åbne land fremgår det, hvilke kategorier af bevaringsværdige bygninger, der tilstræbes bevaret i det enkelte område.
-
Klasse 3-4
Der kan placeres virksomheder og anlæg, der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret i klasse 3 til klasse 4. Klasse 3-4 virksomheder har en påvirkning på omgivelserne, der strækker sig fra en ubetydelig til en mindre grad af påvirkning.