01-030-250 - Centerområde Spangsbjerg

loading image
Henter kort...
static-map

Bestemmelser

  • Rammenummer

    01-030-250

  • Rammenavn

    Centerområde Spangsbjerg

  • Zonestatus

    Byzone

  • Planlagt zone

    Fastholdes som byzone.

  • Hovedanvendelse

    Lokalcenter

  • Lokalcenter

    Anvendelsen fastlægges til lokalcenter med mulighed for at etablere butikker, der betjener lokalområdet, boliger, kontor- og serviceerhverv, håndværkserhverv, engroshandel, sundhedserhverv, offentlige og almennyttige tilbud, boligforankrede sociale indsatser, friluftsfaciliteter, fritidskulturelle tilbud, fritids- og oplevelseserhverv og religiøse institutioner samt beslægtede aktiviteter. Der tillades varelevering i aften- og natperioden til butikker. Det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker er 1.200 m2 og 500 m2 for udvalgsvarebutikker.

  • B% max 75 for området

    Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 75 for området som helhed.

  • Max 20 etager

    Bygningshøjden over terræn fastsættes for ny bebyggelse til max 20 etager. Ved byggeri over 5 etager skal skyggegener på nabogrunde minimeres. Ved byggeri på 5 etager og derover skal der udarbejdes konsekvensanalyse.

  • Opholdsarealer lokalcenter

    For butikker og erhverv skal der som minimum etableres velbeliggende og anvendelige opholdsarealer, der svarer til 5 % af erhvervets etageareal. For åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse skal der etableres opholdsarealer svarende til mindst 25 % af boligernes etageareal. For etageboligbebyggelse er kravet 10 %. Opholdsarealerne skal være velbeliggende og anvendelige og kan være private eller fælles. Ved etablering af mere end fem boliger skal der udlægges et velbeliggende og anvendeligt fælles opholdsareal, svarende til mindst 10 % af det samlede grundareal. Dette areal medregnes i det samlede opholdsareal.

  • Centerstøj 55

    Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til:

    • max 55/45/40 dB(A) uden for egen grundgrænse i området,
    • max tilladte støj i naboerhvervsområder,
    • max 50/45/40 dB(A) i etageboligområder og
    • max 45/40/35 dB(A) for områder med lav boligbebyggelse.

  • Hotel

    I området kan der etableres hotel.

  • Restaurant

    I området kan der etableres restaurant og beslægtede aktiviteter. Der gives ikke mulighed for etablering af diskoteker, spillesteder og værtshuse.

  • Dagtilbud

    I området skal der sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for dagtilbud.

  • Bevaringsværdig bygning

    De bevaringsværdige bygninger skal tilstræbes bevaret i forbindelse med tiltag i området. Af hovedstrukturens retningslinjer for kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i det åbne land fremgår det, hvilke kategorier af bevaringsværdige bygninger, der tilstræbes bevaret i det enkelte område.

  • Klasse 3

    Der kan placeres virksomheder og anlæg, der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret i klasse 3. Klasse 3 virksomheder påvirker omgivelserne i mindre grad. I landsbyer anvendes ingen støjbuffer.

01-030-250