35-060-180 - Natur ved Sjapmose
Bestemmelser
-
Rammenummer
35-060-180
-
Rammenavn
Natur ved Sjapmose
-
Zonestatus
Landzone
-
Planlagt zone
Fastholdes som landzone.
-
Hovedanvendelse
Grønt danmarkskort
-
Grønt danmarkskort
Anvendelsen fastlægges til grønt danmarkskort med det sigte at beskytte og udvikle levesteder og spredningskorridorer for vilde dyr og planter. Der må ikke tillades etableret eller ændret anlæg, der medfører at de naturmæssige værdier forringes. Ny bebyggelse og anlæg skal søges placeret uden for det grønne danmarkskort. Eksisterende landbrug kan fortsættes i områderne.
-
Byggeri til driften
Der kan etableres de til områdets anvendelse og drift nødvendige bygninger og anlæg.
-
Højde
Bygningshøjden fastsættes i overensstemmelse med Byggelovens bestemmelser.
Bindinger
-
Skovrejsning ønsket
Inden for det af Esbjerg kommunes udpegede skovrejsningsområde må der foretages privat og offentlig skovtilplantning.
-
Mini- og mikromøller
Der kan opsættes mini- og mikromøller i området, hvis det kan godtgøres, at det ikke påvirker landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier betydeligt.
-
Potentiel natur
Potentiel natur skal søges friholdt for byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden for at området på sigt kan udvikle sig til egentlig natur.
-
Alvorlig oversvømmelsestrussel
I områder med alvorlig oversvømmelsestrussel må der ikke planlægges for ny bebyggelse, med mindre det ved nye valide beregninger kan påvises, at der ikke er risiko for denne type oversvømmelse i fremtiden.
-
Værdifuldt landskab
De værdifulde landskaber skal friholdes for bebyggelse og anlæg. Undtaget er bebyggelse der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugs- eller skovbrugsejendom. Der kan normalt ikke udlægges arealer til formål, som ikke er forenelige med regionale og nationale landskabsmæssige værdier. Eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i landskabet.
-
Søbeskyttelseslinje(Fagdata)
Inden for 150 m af søen må der ikke placeres bebyggelse, foretages terrænregulering eller ske tilplantning.
-
Særligt værdifuld natur
Det skal gennem planlægning og forvaltning sikres, at områderne bevares som attraktive levesteder for dyr og planter.
-
Større uforstyrret landskab
Området skal søges friholdt for større byggerier og tekniske anlæg. Nødvendigt byggeri og anlæg skal søges placeret og udformet, så det i mindst mulig grad skæmmer oplevelsen af det uforstyrrede landskab.
-
Skovbyggelinje EK
Inden for 300 meter fra skoven må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne med mere.
-
Fredskov(Fagdata)
Inden for fredskoven må der ikke tillades forhold i strid med Skovloven og Naturbeskyttelsesloven.
-
Målsatte søer(Fagdata)
De målsatte søer skal så vidt muligt friholdes for tilledninger og aktiviteter, der forringer tilstanden eller forhindrer, at de til enhver tid gældende målsætninger nås.
-
Landskabskarakterområde
Områdets karakter skal understøttes og styrkes. Der skal tages hensyn til eventuelle sårbarheder i området.
-
Sten og jorddige(Fagdata)
Der må ikke ske tilstandsændringer i beskyttede sten- og jorddiger ud over det der tillades i henhold til museumsloven.