40-060-130 - Lustrup Vikingecenter
Bestemmelser
-
Rammenummer
40-060-130
-
Rammenavn
Lustrup Vikingecenter
-
Zonestatus
Byzone
-
Planlagt zone
Fastholdes som byzone.
-
Hovedanvendelse
Offentligt område
-
Institutioner
Anvendelsen fastlægges til institutioner af almennyttig karakter. I tilknytning til institutionen tillades der sundhedserhverv, serviceerhverv, liberalt erhverv, caféfunktioner og mindre kioskudsalg, når disse funktioner indgår som en del af institutionens almindelige drift og virke. I området kan der etableres religiøse institutioner og foreninger. Der må ikke gives tilladelse til at etablere boligbebyggelse, undtagen boliger i tilknytning til institutioner i områder.
-
B% max 30
Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 30 for hver ejendom.
-
Max 8½ m
Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 8½ m med udnyttelig tagetage.
-
Opholdsarealer for offentlige institutioner
Ved offentlige institutioner skal mindst 10 % af det samlede grundareal udlægges til velbeliggende, anvendelige og sammenhængende fælles udendørs opholdsarealer for personale og brugere. Opholdsarealer for personalet kan ved behov udlægges særskilt. Opholdsarealer til institutioner med børn rummer tilhørende legepladsarealer, arealer til andre udendørs aktiviteter som boldspil eller lignende.
-
Museum
I området skal der sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for Museum og beslægtede aktiviteter.
-
Natur- og kulturformidling
I området skal der sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for Natur- og kulturformidling og beslægtede aktiviteter.
-
Trafikbetjening med kollektiv trafik
I området skal der sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening og gives mulighed for kollektiv trafikbetjening.
-
Bevaringsværdig bygning
De bevaringsværdige bygninger skal tilstræbes bevaret i forbindelse med tiltag i området. Af hovedstrukturens retningslinjer for kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i det åbne land fremgår det, hvilke kategorier af bevaringsværdige bygninger, der tilstræbes bevaret i det enkelte område.
Bindinger
-
Isolinje for vejstøj
Inden for støj-isolinjen må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det i øvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinjen.
-
Reserveret primærvej
Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af de reserverede motorveje og primærveje.
-
Skovrejsning ønsket
Inden for det af Esbjerg kommunes udpegede skovrejsningsområde må der foretages privat og offentlig skovtilplantning.
-
Kollektiv varmeforsyningspligt
Indenfor varmeforsyningsområder har forsyningsselskaberne forsyningspligt til kollektiv varmeforsyning. De viste områder er vejledende
-
Værdifuldt kulturmiljø
Bevaringsværdige helheder, bebyggelser og anlæg skal fastholdes som værdifulde kulturmiljøer. Inden for kulturmiljøer skal bebyggelse og anlæg placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i kulturmiljøet og på en måde så det bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det værdifulde kulturmiljø. Yderligere information om kulturmiljøerne fremgår af Esbjerg Kommunes Kulturmiljøplan.
-
Mini- og mikromøller
Der kan opsættes mini- og mikromøller i området, hvis det kan godtgøres, at det ikke påvirker landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier betydeligt.
-
Hovedvandledning
Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af hovedvandledning. De viste ledningstraceer er vejledende, så der henvises til ledningsejerne.
-
Håndterbar oversvømmelsestrussel
I områder med håndterbar oversvømmelsestrussel skal der foretages nærmere undersøgelse, før der eventuelt planlægges for ny bebyggelse.
-
Alvorlig oversvømmelsestrussel
I områder med alvorlig oversvømmelsestrussel må der ikke planlægges for ny bebyggelse, med mindre det ved nye valide beregninger kan påvises, at der ikke er risiko for denne type oversvømmelse i fremtiden.
-
Offentlige vandløb(Fagdata)
Ikke målsatte vandløb skal forvaltes, så vandløbenes naturpotentiale understøttes og under hensyntagen til de forskellige interesser, bl.a. afvandingsmæssige, naturmæssige og rekreative interesser, som er tilknyttet vandløbet.
-
Skovbyggelinje EK
Inden for 300 meter fra skoven må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne med mere.
-
Målsatte vandløb(Fagdata)
De målsatte vandløb skal friholdes for tilledninger og aktiviteter, der forringer tilstanden eller forhindrer, at de til enhver tid gældende målsætninger opnås.
-
Indvindingsopland(Fagdata)
Indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, skal friholdes for virksomhedstyper og anlæg, der medfører væsentlig forurening af grundvandet.
-
Indsats vandløb(Fagdata)
De udpegede vandløb skal friholdes for tiltag, der hindrer udførelsen af vandområdeplanernes indsatser eller forringer indsatsernes forventede positive virkning.
-
Hovedkloakledning
Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af hovedkloakledning. De viste ledningstraceer er vejledende, så der henvises til ledningsejerne.
-
Beskyttede vandløb §3(Fagdata)
Tilstanden af et beskyttet naturområde må ikke ændres jf. naturbeskyttelseslovens §3. Naturområdets tilstand og ikke registreringen er afgørende for om et naturområde er beskyttet.
-
Landskabskarakterområde
Områdets karakter skal understøttes og styrkes. Der skal tages hensyn til eventuelle sårbarheder i området.
-
Sten og jorddige(Fagdata)
Der må ikke ske tilstandsændringer i beskyttede sten- og jorddiger ud over det der tillades i henhold til museumsloven.
-
Lavbundsareal
Inden for de udpegede lavbundsområder må der ikke tillades forhold der strider mod gældende lovgivning.
-
Kulturarvsareal(Fagdata)
Indenfor kulturarvsarealer kan der findes skjulte fortidsminder. Byggeri eller andet jordarbejde henlægges så vidt muligt udenfor det arkæologiske følsomme område. Kulturarvsarealer er ikke fredede.