38-020-050 - Område ved Ulvehøjvej og V. Vedsted Byvej
Bestemmelser
-
Rammenummer
38-020-050
-
Rammenavn
Område ved Ulvehøjvej og V. Vedsted Byvej
-
Zonestatus
Landzone
-
Planlagt zone
Fastholdes som landzone.
-
Hovedanvendelse
Landsby
-
Landsby
Anvendelsen fastlægges til landsby. Det vil sige landsbybebyggelse, landbrugsbebyggelse og lav boligbebyggelse. Der skal gives mulighed for institutioner af almennyttig karakter, friluftsfacilitet, håndværkserhverv, fritids- og oplevelseserhverv, serviceerhverv, liberalt erhverv, kontorerhverv og lignende med naturlig tilknytning til landsbyen. Nedlagte landbrugsejendomme kan anvendes til landbrugsturisme. Inden for hovedstrukturdelens ramme for butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til 500 m² og udvalgsvarebutikker på op til 200 m².
-
B% max 30/40
Bebyggelsesprocenten fastsættes for boligbebyggelse til max 30 for hver ejendom og for erhvervs- og offentlige formål fastsættes til max 40 for hver ejendom. Landbrugsejendomme er undtaget fra denne bestemmelse.
-
Max 1½ etage
Bygningshøjden over terræn fastsættes for ny bebyggelse til max 1 etage med udnyttelig tagetage.
-
Lokalt mødested
I området skal der sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for lokale mødesteder og beslægtede aktiviteter.
-
Klasse 2
Der kan placeres virksomheder og anlæg, der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret i klasse 2. Klasse 2 virksomheder påvirker omgivelserne i ringe grad.
-
Trafikbetjening
I området skal der sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening.
-
Bevaringsværdig bygning
De bevaringsværdige bygninger skal tilstræbes bevaret i forbindelse med tiltag i området. Af hovedstrukturens retningslinjer for kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i det åbne land fremgår det, hvilke kategorier af bevaringsværdige bygninger, der tilstræbes bevaret i det enkelte område.
Bindinger
-
Isolinje for vejstøj
Inden for støj-isolinjen må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det i øvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinjen.
-
Skovrejsning ønsket
Inden for det af Esbjerg kommunes udpegede skovrejsningsområde må der foretages privat og offentlig skovtilplantning.
-
Kollektiv varmeforsyningspligt
Indenfor varmeforsyningsområder har forsyningsselskaberne forsyningspligt til kollektiv varmeforsyning. De viste områder er vejledende
-
Kystnærhedszonen
Indenfor kystnærhedszonen må der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
-
Værdifuldt kulturmiljø
Bevaringsværdige helheder, bebyggelser og anlæg skal fastholdes som værdifulde kulturmiljøer. Inden for kulturmiljøer skal bebyggelse og anlæg placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i kulturmiljøet og på en måde så det bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det værdifulde kulturmiljø. Yderligere information om kulturmiljøerne fremgår af Esbjerg Kommunes Kulturmiljøplan.
-
Mini- og mikromøller
Der kan opsættes mini- og mikromøller i området, hvis det kan godtgøres, at det ikke påvirker landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier betydeligt.
-
Hovedvandledning
Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af hovedvandledning. De viste ledningstraceer er vejledende, så der henvises til ledningsejerne.
-
Håndterbar oversvømmelsestrussel
I områder med håndterbar oversvømmelsestrussel skal der foretages nærmere undersøgelse, før der eventuelt planlægges for ny bebyggelse.
-
Sammenhængende bebyggelse.
Hvis der inden for en afstand af 200 m ligger otte beboede huse, defineres dette som sammenhængende bebyggelse i det åbne land.
-
Skovbyggelinje EK
Inden for 300 meter fra skoven må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne med mere.
-
Hovedkloakledning
Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af hovedkloakledning. De viste ledningstraceer er vejledende, så der henvises til ledningsejerne.
-
Kulturarvsareal(Fagdata)
Indenfor kulturarvsarealer kan der findes skjulte fortidsminder. Byggeri eller andet jordarbejde henlægges så vidt muligt udenfor det arkæologiske følsomme område. Kulturarvsarealer er ikke fredede.