06-030-013 - Fritidshuse ved Sjelborg

loading image
Henter kort...
static-map

Bestemmelser

  • Rammenummer

    06-030-013

  • Rammenavn

    Fritidshuse ved Sjelborg

  • Zonestatus

    Landzone

  • Planlagt zone

    Fastholdes som landzone.

  • Hovedanvendelse

    Grønt danmarkskort

  • Grønt danmarkskort

    Anvendelsen fastlægges til grønt danmarkskort med det sigte at beskytte og udvikle levesteder og spredningskorridorer for vilde dyr og planter. Der må ikke tillades etableret eller ændret anlæg, der medfører at de naturmæssige værdier forringes. Ny bebyggelse og anlæg skal søges placeret uden for det grønne danmarkskort. Eksisterende landbrug kan fortsættes i områderne.

  • Byggeri til driften

    Der kan etableres de til områdets anvendelse og drift nødvendige bygninger og anlæg.

  • Højde

    Bygningshøjden fastsættes i overensstemmelse med Byggelovens bestemmelser.

  • Fritidshus

    I området skal der sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for fritidshuse.

  • Bevarende byggeri

    Ny bebyggelse og ombygninger kan ske i det omfang, at byggeriet sker under hensyntagen til områdets kulturhistoriske værdi og bidrager til at bevare og genskabe denne kulturhistoriske værdi.

  • Trafikbetjening

    I området skal der sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening.

Bindinger

  • Vådområderestriktioner

    Etablering af søer, vådområder eller lignende, der tiltrækker fugle, kan kun ske efter aftale med Esbjerg Lufthavn og efter gældende retningslinjer fra Statens Luftfartsvæsens.

  • Skovrejsning ønsket

    Inden for det af Esbjerg kommunes udpegede skovrejsningsområde må der foretages privat og offentlig skovtilplantning.

  • Kystnærhedszonen

    Indenfor kystnærhedszonen må der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

  • Værdifuldt kulturmiljø

    Bevaringsværdige helheder, bebyggelser og anlæg skal fastholdes som værdifulde kulturmiljøer. Inden for kulturmiljøer skal bebyggelse og anlæg placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i kulturmiljøet og på en måde så det bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det værdifulde kulturmiljø. Yderligere information om kulturmiljøerne fremgår af Esbjerg Kommunes Kulturmiljøplan.

  • Mini- og mikromøller

    Der kan opsættes mini- og mikromøller i området, hvis det kan godtgøres, at det ikke påvirker landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier betydeligt.

  • Potentiel økologisk forbindelse

    Inden for potentielle økologiske forbindelser skal der sikres mulighed for at de omkringliggende naturområder eller potentielle naturområder på sigt kan bindes sammen af økologiske forbindelser.

  • Potentiel natur

    Potentiel natur skal søges friholdt for byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden for at området på sigt kan udvikle sig til egentlig natur.

  • Alvorlig oversvømmelsestrussel

    I områder med alvorlig oversvømmelsestrussel må der ikke planlægges for ny bebyggelse, med mindre det ved nye valide beregninger kan påvises, at der ikke er risiko for denne type oversvømmelse i fremtiden.

  • Sammenhængende bebyggelse.

    Hvis der inden for en afstand af 200 m ligger otte beboede huse, defineres dette som sammenhængende bebyggelse i det åbne land.

  • Værdifuldt landskab

    De værdifulde landskaber skal friholdes for bebyggelse og anlæg. Undtaget er bebyggelse der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugs- eller skovbrugsejendom. Der kan normalt ikke udlægges arealer til formål, som ikke er forenelige med regionale og nationale landskabsmæssige værdier. Eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i landskabet.

  • Særligt værdifuld natur

    Det skal gennem planlægning og forvaltning sikres, at områderne bevares som attraktive levesteder for dyr og planter.

  • Større sammenhængende landskab

    Indenfor større sammenhængende landskaber, skal den visuelle sammenhæng mellem forskellige landskabselementer sikres. Projekter skal tilpasses til det større sammenhængende landskab..

  • Strandbeskyttelseslinje(Fagdata)

    Inden for den 300 meter brede strandbeskyttelseslinje må der ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet.

  • Skovbyggelinje EK

    Inden for 300 meter fra skoven må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne med mere.

  • Nationalpark Vadehavet(Fagdata)

    I nationalpark Vadehavet kan der kun planlægges for og meddeles tilladelse til anvendelser og aktiviteter, der understøtter nationalparkens formål.

  • Hovedkloakledning

    Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af hovedkloakledning. De viste ledningstraceer er vejledende, så der henvises til ledningsejerne.

  • Landskabskarakterområde

    Områdets karakter skal understøttes og styrkes. Der skal tages hensyn til eventuelle sårbarheder i området.

06-030-013