07-040-022 - Jordbrug ved Kokspangvej og Frøkærvej
Bestemmelser
-
Rammenummer
07-040-022
-
Rammenavn
Jordbrug ved Kokspangvej og Frøkærvej
-
Zonestatus
Landzone
-
Planlagt zone
Fastholdes som landzone.
-
Hovedanvendelse
Jordbrugsområde
-
Jordbrugsområde
Anvendelsen fastlægges til jordbrugsområde med det sigte at fremme erhverv som landbrug, skovbrug, gartneri og lignende.
-
Byggeri til driften
Der kan etableres de til områdets anvendelse og drift nødvendige bygninger og anlæg.
-
Højde
Bygningshøjden fastsættes i overensstemmelse med Byggelovens bestemmelser.
Bindinger
-
Isolinje for vejstøj
Inden for støj-isolinjen må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det i øvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinjen.
-
Reserveret primærvej
Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af de reserverede motorveje og primærveje.
-
Vådområderestriktioner
Etablering af søer, vådområder eller lignende, der tiltrækker fugle, kan kun ske efter aftale med Esbjerg Lufthavn og efter gældende retningslinjer fra Statens Luftfartsvæsens.
-
Skovrejsning ønsket
Inden for det af Esbjerg kommunes udpegede skovrejsningsområde må der foretages privat og offentlig skovtilplantning.
-
Kollektiv varmeforsyningspligt
Indenfor varmeforsyningsområder har forsyningsselskaberne forsyningspligt til kollektiv varmeforsyning. De viste områder er vejledende
-
Kystnærhedszonen
Indenfor kystnærhedszonen må der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
-
Mini- og mikromøller
Der kan opsættes mini- og mikromøller i området, hvis det kan godtgøres, at det ikke påvirker landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier betydeligt.
-
Hovedvandledning
Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af hovedvandledning. De viste ledningstraceer er vejledende, så der henvises til ledningsejerne.
-
Indvindingsopland(Fagdata)
Indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, skal friholdes for virksomhedstyper og anlæg, der medfører væsentlig forurening af grundvandet.
-
Højspændingskorridor
Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af højspændingsluftledningerne.
-
Hovedkloakledning
Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af hovedkloakledning. De viste ledningstraceer er vejledende, så der henvises til ledningsejerne.
-
Fjernvarmeledning
Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af fjernvarmeledninger. De viste ledningstraceer er vejledende, så der henvises til ledningsejerne.
-
Landskabskarakterområde
Områdets karakter skal understøttes og styrkes. Der skal tages hensyn til eventuelle sårbarheder i området.
-
Sten og jorddige(Fagdata)
Der må ikke ske tilstandsændringer i beskyttede sten- og jorddiger ud over det der tillades i henhold til museumsloven.
-
Kirkeomgivelse
I området må der kun udlægges areal til byggeri, anlæg mv., der ikke væsentligt forringer oplevelsen af kirken i samspil med det omgivende landskab.
-
Isolinje for vindmøllestøj
Støjbelastningen fra vindmøllerne fastlægges i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende.